19/10/2026
INVITATION TIL FAGLIG FREDAG – BYGGEMATERIALER FRA MARKEN
I en tid hvor byggeriets klimapåvirkning fylder mere og mere, er materialevalget blevet en afgørende del af den arkitektoniske opgave. Men et godt materiale handler om mere end CO₂. Det handler også om at bruge lokale ressourcer, holdbarhed, egenskaber, æstetik, taktilitet, indeklimamæssige egenskaber og pris.
Her på tegnestuen ønsker vi hele tiden at holde os opdateret på ny viden, og særligt ler og pil har haft stort fokus hos os den seneste tid. For at blive klogere, har vi inviteret tømrermestrene Anders Dam Lehmann og Keld Karlsson, der gennem flere år arbejdet med biobaseret byggeri og kloge materialevalg, blandt andet ler. Anders er, foruden tømrer, uddannet restaureringshåndværker fra EUC Nord, og er selvstændig med firmaet HAANDVRK. Keld har tømrerfirmaet KeKa Byg, og har bl.a. været med til at bygge det prisbelønnede hus til keramiker Dorthe Hansen i Tversted (også kendt som Tversted House, tegnet af nikolova/aarsø), der vandt Hjørring Kommunes Arkitekturpris i 2025.
Derudover har vi også inviteret Christoffer Aaby, som driver BygAgent – en markedsplads og rådgivning for biogene og CO₂-reducerede byggematerialer fra sin webshop bygagent.dk.
For at blive klogere på pil som byggemateriale, vil Peter Mørk fortælle om sit arbejde med at skabe nye, innovative produkter i det hurtigt voksende piletræ, i designfirmaet MOOW.
Vi håber, der også er andre, der synes det lyder spændende, og som har lyst til at tage del i eftermiddagen sammen med os. Vi vil gerne bede om en tilmelding til Katrine Pedersen, enten på mail [email protected], eller i en direkte besked på LinkedIn, senest tirsdag d. 10. november.
PRAKTISK INFORMATION
Adresse: Bastholm Møllevej 115, 9760 Vrå
Dato: 13. november 2026, kl. 13-15
OBS. Tilmelding er nødvendig!