28/10/2026
Nyt erhvervsbyggeri i Skejby – endnu et spændende projekt er i gang
I Skejby ved Aarhus er vi godt i gang med endnu et spændende anlægsprojekt. Her er vi med til at skabe fundamentet for et nyt erhvervsbyggeri, hvor en tidligere brandramt bygning skal genopføres.
På projektet Mibo Ejendomme står vi for jord-, kloak- og belægningsarbejdet. Opgaven spænder bredt og omfatter blandt andet bortkørsel af ca. 1.500 ton jord, optagning og knusning af beton, etablering af rørbassin, udgravning til fundamenter, kloakarbejde og etablering af ny belægning.
Projektet i tal:
• 14.000 m² grundareal
• 5.900 m² etageareal
• 6.500 m² belægningsarealer
Med mange forskellige arbejdsopgaver er det et projekt, hvor vores medarbejdere får mulighed for at bringe deres faglighed og erfaring i spil.
Vi er glade for, at KT Erhvervsbyg A/S endnu en gang har valgt os som samarbejdspartner. Tak for tilliden – vi ser frem til endnu et godt samarbejde.