04/09/2026
Kalenderen siger efterår, vejrudsigten siger regn 🌧️
Hvad betyder det for jeres byggeprojekt?
Efterårs- og vintersæsonen er berømt og berygtet for at give udfordringer ude på byggepladserne. Våde byggematerialer. Forsinkelser. Frostsprængninger. Ekstraudgifter til afdækning og udtørring. Listen er lang, og omkostninger og gener kan være store.
Særligt indbygget fugt i konstruktioner er et stigende problem i nyt byggeri. Når konsekvensen for det færdige byggeri viser sig og skaber dårligt indeklima, er skaden ofte både dyr og besværlig at udbedre.
Med modulbyggeri er vejret ikke en ubehagelig joker i jeres projekt. Vi bygger modulerne indendørs under kontrollerede forhold, så regn, sne, frost og storm har ikke nogen indvirkning på vores byggeproces.
Resultatet er færdigt byggeri, som står tørt og sikkert, når det monteres på byggepladsen.