27/10/2026
190 MW SOLENERGI KRÆVER MERE END SOLCELLER⚡
Hvordan får man strømmen fra en solcellepark på størrelse med 350 fodboldbaner ud i det danske elnet?
Det kræver stærke tekniske kompetencer, omfattende koordinering, et stærkt samarbejde og solid erfaring med komplekse el- og anlægsprojekter.
Og det er præcis den opgave, vi er i fuld gang med at løse ved Fjenneslev nær Sorø.
Her har Wicotec Kirkebjerg totalentreprisen på den samlede el infrastruktur, der skal forbinde en ny solcellepark med det overordnede elnet.
Solcelleparken får en forventet kapacitet på 190 MW og vil kunne producere strøm svarende til omkring 51.000 husstandes årlige elforbrug ☀️
Arbejdet på pladsen er godt i gang, og flere vigtige milepæle er allerede nået. Transformerfundamenterne er færdige, de store transformere er leveret, udrulningen af højspændingskabler er begyndt, og stationsbygningen tager form.
”Det er en teknisk kompleks totalentreprise med mange faglige grænseflader, hvor vores kompetencer inden for højspænding, anlægsarbejde og projektledelse skal spille tæt sammen. Projektet er et godt eksempel på, hvordan vi med kompetencer inden for mellem- og højspænding forankret i Wicotec Kirkebjergs el infrastruktur afdeling, bidrager til den grønne omstilling – og er med til at skabe forbindelsen mellem produktionen af vedvarende energi og det elnet, vi alle er afhængige af, siger el infrastrukturs sektionschef, Anders Noer.
Projektet udføres for HOFOR, og vi sætter stor pris på det gode samarbejde og den fælles indsats for at bringe projektet sikkert fremad 🤝
Også en stor anerkendelse til vores dygtige kolleger og samarbejdspartnere på pladsen, som hver dag omsætter teknisk ekspertise og grundig planlægning til konkrete resultater👏
For den grønne omstilling handler ikke kun om at producere energi. Det handler også om at have infrastrukturen til at få den frem.