17/08/2026
Tømrer søges – her får du en opgave, hvor du kan bruge dit håndværk! 🔨🔨
Vi er en lille tømrerforretning med en ung mester, en svend og en lærling. Vi har travlt og søger derfor en dygtig og effektiv tømrer, der har lyst til at blive en del af holdet.
Hos os er der ikke langt fra beslutning til handling. Du får en opgave, og så finder du sammen med kunden og os den gode løsning.
Opgaverne er meget forskellige og varer typisk fra 1 til 14 dage. Det kan derfor være alt fra mindre reparationer og ombygninger til større tømreropgaver. Du kommer til at arbejde tæt på kunderne og følger selv dine opgaver fra start til slut.
Vi leder efter dig, der:
· er uddannet tømrer og er stolt af dit håndværk
· kan arbejde selvstændigt og har styr på dine opgaver
· har en god sans for kvalitet og finish
· er god til kunder og ved, at en god oplevelse er en del af et godt stykke arbejde
· har lyst til at være en del af et lille hold, hvor vi hjælper hinanden
· hvis du også kan regne på mindre tilbud og overslag på 10.000–100.000 kr., er det et stort plus.
Hvem er vi?
Vi er en lille virksomhed, hvor vi kender hinanden og arbejder tæt sammen. Vi går op i at levere godt håndværk og have tilfredse kunder.
Der er plads til at komme med idéer og gøre tingene på en måde, der giver mening. Vi tror på, at den bedste løsning ofte findes i samarbejde med den, der står med opgaven i hænderne.
Lyder det som noget for dig?
Så behøver du ikke skrive en ansøgning.
Ring til Mikkel Chabert på 50803538 og lad os tage en snak.