19/07/2026
☀️ Sommeren er over os! ☀️
De sidste mails er sendt, de sidste tilbud er afleveret, og nu holder vi ferie frem til uge 32.
Når jeg kigger tilbage på første halvår af 2026, er jeg fyldt med taknemmelighed. Vi har haft spændende projekter, fantastiske kunder og en kalender, der har været godt fyldt.
Noget af det, der gør mig allermest stolt, er, når telefonen ringer, og en ny kunde fortæller, at de er blevet anbefalet vores firma. Det betyder virkelig meget.
En af grundene til, at jeg forlod kontorlivet, var, at jeg ville tættere på det, der sker – tættere på projekterne, kunderne og det gode håndværk. At opleve den tillid, vi bliver mødt med, og samtidig have en kalender, der næsten er fyldt resten af året, giver virkelig energi. Man kan jo næsten flyve. 😃🙌
På den anden side af sommerferien venter nye samarbejder og spændende projekter, og det glæder jeg mig rigtig meget til.
Rigtig god sommer til jer alle! ☀️