Sydvestsjællands Kloakservice A/S

Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Sydvestsjællands Kloakservice A/S Sydvestsjællands Kloakservice A/S
Stenstrupvej 3
4180 Sorø
Tlf.: 57 84 90 40
CVR. nr.: 39 89 39 91

Sydvestsjællands Kloakservice er en ISO 9001 & 14001 certificeret virksomhed.

❤️💙 Vi støtter Knæk Cancer 2026 ❤️💙Hos Sydvestsjællands Kloakservice A/S bakker vi igen i år op om Knæk Cancer.Kræft ber...
23/10/2026

❤️💙 Vi støtter Knæk Cancer 2026 ❤️💙

Hos Sydvestsjællands Kloakservice A/S bakker vi igen i år op om Knæk Cancer.

Kræft berører alt for mange familier, og vi ønsker at bidrage til den vigtige kamp mod kræft.

Sammen kan vi gøre en forskel. 💪

🚜💦 Vi fjerner slammet – uden at tømme bassinet for vand!Endnu et stort slambassin er renset op med vores flydende MudCat...
22/10/2026

🚜💦 Vi fjerner slammet – uden at tømme bassinet for vand!
Endnu et stort slambassin er renset op med vores flydende MudCat. Og det er faktisk en ret smart måde at gøre det på! 💪

MudCatten sejler rundt på vandoverfladen og pumper slammet op fra bunden af bassinet – helt uden at man behøver at sænke vandstanden.

Det smarte er, at bassinet faktisk kan være i fuld drift, mens vi arbejder! 👍

🔹 Sådan foregår processen:
1. Oprensning: MudCatten pumper slammet op fra bunden og videre til en container på land.
2. Homogenisering: Slammet bliver homogeniseret i containeren, så det er klar til den videre behandling.
3. Afvanding: Vores mobile slamafvandere suger slammet fra containeren og tilsætter polymer, som får slampartiklerne til at flokkulere, så vand og slam kan adskilles fra hinanden.
4. Bortskaffelse: Vandet drænes fra, og tilbage står en mere tør slamkage, som kan transporteres til godkendt modtageanlæg.

Og hvorfor er det så smart?
✅ Man slipper for at tømme bassinet.
✅ Bassinet kan fortsætte med at være i drift under oprensningen.
✅ Vi får vandet skilt fra slammet, så vi ikke skal transportere en masse unødvendigt vand.
✅ Vi kan klare både oprensning og afvanding med vores eget udstyr.

Og det er ikke kun store slambassiner, vi kan klare på den måde.
Det kan lige så godt være regnvandsbassiner, anlægssøer, gadekær eller andre steder, hvor der gennem årene har samlet sig slam på bunden.

Så har du et bassin eller en sø, der trænger til en oprensning, har vi både maskinerne og erfaringen til at klare opgaven. 🚛💪

Hos SVS kan vi tage os af hele processen – fra slammet ligger på bunden, til det er afvandet og kørt væk.

💧 Vi tager slammet – og lader vandet blive!

Hold da op … sådan nogle ord går lige i hjertet ❤️ Tusind tak, alle sammen.Jeg elsker hver og en af mine medarbejdere, o...
19/10/2026

Hold da op … sådan nogle ord går lige i hjertet ❤️ Tusind tak, alle sammen.

Jeg elsker hver og en af mine medarbejdere, og jeg er både stolt og taknemmelig over at have sådan en flok omkring mig. I lægger hver dag kræfter, godt humør og engagement i SVS – og uden jer var vi ikke det, vi er i dag.

Derfor gav det også så god mening at fejre mine jubilæer sammen med jer. At se jer give gas, grine og hygge jer med hinanden var den bedste fejring, jeg kunne ønske mig 🏎️😈🍻

Tak for jer, for fællesskabet og for de flotte ord. Det betyder mere, end I aner ❤️

🏎️💨 DJÆVLERÆS, FÆLLESSKAB OG VERDENS BEDSTE CHEF! 😈🏆I maj kunne vores kære chef fejre hele 40-års jubilæum som vognmand ...
19/10/2026

🏎️💨 DJÆVLERÆS, FÆLLESSKAB OG VERDENS BEDSTE CHEF! 😈🏆
I maj kunne vores kære chef fejre hele 40-års jubilæum som vognmand og 30-års jubilæum som ejer af SVS.
Men i stedet for at holde en traditionel reception valgte Lars at fejre sine jubilæer ved at forkæle os medarbejdere med en sjov og oplevelsesrig dag fyldt med fart, grin og masser af hygge.
Og det er faktisk så typisk Lars.
Så i lørdags var der inviteret til Djævleræs, hvor den indre djævel for alvor blev sluppet løs! 😈🏎️💨
Der blev givet gas, kæmpet om placeringerne, og ikke mindst om den eftertragtede plads på sejrsskamlen. 🏆 Konkurrencegenet fejlede bestemt ikke noget, og der var både fart, grin og masser af godmodige drillerier – billederne taler for sig selv.

Efter strabadserne fortsatte festlighederne hjemme i SVS, hvor Sundance Kids Saloon havde slået dørene op til en hyggelig aften. En lejet pølsevogn sørgede for, at ingen gik sultne hjem, og der manglede bestemt hverken vådt eller tørt! 🌭🍻

For Lars er det vigtigt, at vi ikke bare er kollegaer, men også har et stærkt fællesskab og får nogle gode oplevelser sammen. Han vil altid sine medarbejdere det bedste og gør en stor indsats for, at vi alle trives og har det godt.

Det siger rigtig meget om den chef, vi er så heldige at have.

Så en kæmpe TAK til Lars for endnu en fantastisk dag, for dit store engagement og ikke mindst for den måde, du passer på din flok.

Det sætter vi utrolig stor pris på.

📹 TV-inspektion i vores egen hjemby Sorø.Vores Henrik og Søren fra Sjællands Tv-inspektion er i fuld gang med at TV-insp...
24/09/2026

📹 TV-inspektion i vores egen hjemby Sorø.

Vores Henrik og Søren fra Sjællands Tv-inspektion er i fuld gang med at TV-inspicere både regnvands- og spildevandsledninger her i Sorø.

For at kunne udføre arbejdet sikkert og ordentligt har det været nødvendigt at afspærre gaden, mens arbejdet står på. 🚧

Vi ved godt, at en afspærring kan give lidt ekstra besvær for trafikanter og beboere. Derfor arbejder vi effektivt og målrettet, så opgaven bliver løst hurtigt og med mindst mulige gener for omgivelserne.

Med TV-inspektion kan vi se ledningerne indefra og få et præcist billede af deres tilstand – og dermed opdage eventuelle skader, forskydninger eller andre problemer.

Godt arbejde Henrik og Søren 👍😊

Sydvestsjællands Kloakservice A/S – vi passer også på kloakkerne i vores egen hjemby 💪

🚧 Svært at komme til med en gravemaskine? Vi har løsningen!Står du med et defekt rør i en baggård, et smalt område eller...
16/09/2026

🚧 Svært at komme til med en gravemaskine? Vi har løsningen!

Står du med et defekt rør i en baggård, et smalt område eller et andet sted, hvor det ikke er muligt at få en gravemaskine eller minigraver ind?

Med vores effektive mammutsuger og AirDigger kan vi grave os ned til problemet – også hvor pladsen er trang.

💨 AirDiggeren blæser jorden løs
💪 Mammutsugeren suger den løse jord op
🔧 Så kan røret blotlægges og gøres klar til reparation

Metoden gør det muligt at komme dybt ned uden en traditionel gravemaskine og er særligt velegnet på steder med vanskelig adgang.

📞 Har du en opgave, hvor det er svært at komme til? Giv os et ring – så finder vi en løsning.

Sydvestsjællands Kloakservice A/S
☎️ 57 84 90 40

Nogle øjeblikke betyder bare lidt mere end andre🥰I dag skrev vi under på endnu et nyt Scania-chassis til SVS, som levere...
18/07/2026

Nogle øjeblikke betyder bare lidt mere end andre🥰

I dag skrev vi under på endnu et nyt Scania-chassis til SVS, som leveres af Ernst Bjerregaard Larsen fra Scania Sorø. Chassiset skal til opbygning sidst på året og forventes leveret omkring maj næste år.

Det særlige var, at det ikke var mig, der satte underskriften denne gang. Det var min søn Caspar, som skrev under på vegne af ham selv og sin bror Thorsten.

Jeg skal ærligt indrømme, at det gav en lidt underlig følelse ikke selv at sidde med pennen. Det har jeg gjort mange gange gennem årene. Men den følelse blev hurtigt afløst af noget endnu større… nemlig stolthed.

At se næste generation tage ansvar, vise initiativ og have den samme lyst og passion for at udvikle Sydvestsjællands Kloakservice, som jeg selv har haft gennem årene, er svært at beskrive med ord. Som far er det et øjeblik, der varmer. Som medejer giver det en stor ro at vide, at virksomheden har en stærk fremtid.

Jeg glæder mig til at følge den rejse, Caspar og Thorsten skal på. De kommer til at sætte deres eget præg på SVS, og det er præcis, som det skal være.

Fremtiden tilhører dem – og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de kommer til at gøre det rigtig godt❤️

Vi knokler – også når solen bager ☀️Lige nu er vi i gang med en opgave, hvor vi oprenser indløbskanaler, så de kan blive...
16/07/2026

Vi knokler – også når solen bager ☀️

Lige nu er vi i gang med en opgave, hvor vi oprenser indløbskanaler, så de kan blive klar til den kommende renovering.

Den opgave klarer vores dygtige medarbejdere, men det kræver der bliver drukket lidt ekstra vand her i sommervarmen 💦

God sommer ☀️ fra os i SVS

Læs mere her: https://svs-kloakservice.dk/

🇩🇰🎉 En særlig aften hos SVS – 40 års jubilæum samlet i ét rum 🎉🇩🇰I går aftes havde vi fornøjelsen af at samle kollegaer ...
22/05/2026

🇩🇰🎉 En særlig aften hos SVS – 40 års jubilæum samlet i ét rum 🎉🇩🇰

I går aftes havde vi fornøjelsen af at samle kollegaer og fejre to medarbejdere, som gennem mange år har sat et stort aftryk på Sydvestsjællands Kloakservice A/S.

🍻 Klaus – 10 års jubilæum
🍻 Peder – 30 års jubilæum

Tilsammen giver det 40 års loyalitet, erfaring, ansvar, humor og hårdt arbejde – og det fortjener at blive fejret.

I en tid hvor mange skifter job ofte, betyder det noget særligt, når mennesker vælger at bruge så mange år af deres arbejdsliv det samme sted. Ikke bare møde ind – men tage ansvar, skabe relationer, løse problemer og være med til at bygge virksomheden op.

Og det er præcis dét, Klaus og Peder har gjort.

Klaus har nu været en del af SVS i 10 år.
Gennem årene har han udviklet sig til meget mere end den rolle, han oprindeligt blev ansat til. Han er typen, der aldrig siger: “Det er ikke min opgave.” Tværtimod. Mangler der en løsning, opstår der udfordringer, eller er der behov for ekstra ansvar – så tager han det ofte på sig.
Hans engagement overfor kunder, kollegaer og virksomheden er tydeligt. Mange arbejdsdage stopper ikke nødvendigvis, når han går ud ad døren – tanker om kunder og opgaver følger ofte med hjem. Den ansvarsfølelse betyder mere, end man måske lige ser i hverdagen.
Samtidig er Klaus én af dem, der skaber relationer. Kunder føler sig hørt, taget seriøst og godt behandlet – og det er en stor del af grunden til, at gode samarbejder varer ved.

Peder markerede i går imponerende 30 år i SVS.
30 år med tidlige morgener.
30 år med udfordringer og opgaver, som ikke altid har været nemme.
30 år med kunder, kollegaer og en arbejdsmoral, som fortjener stor respekt.

Peder er én af de medarbejdere, hvor man tænker:
"Hvis det er en svær opgave… så send Peder." For på den ene eller anden måde bliver tingene altid løst.

Han har gennem årtier været fast inventar i virksomheden og været med til at forme den til det, den er i dag. Samtidig har humoren aldrig været langt væk. De skæve kommentarer, de tørre bemærkninger og evnen til at få folk til at grine, er noget mange kollegaer kender og sætter pris på.

Bag humoren ligger dog noget endnu vigtigere, nemlig Loyalitet, Ansvar og Faglig stolthed.
Det er egenskaber, man ikke bare lærer – det er noget mennesker bærer med sig.

Fælles for både Klaus og Peder er, at de ikke kun har lagt timer hos SVS. De har lagt engagement, energi og en stor del af sig selv i virksomheden gennem mange år.
Det er medarbejdere som dem, der er med til at skabe kultur, sammenhold og stabilitet. Og det er medarbejdere som dem, der gør, at virksomheder udvikler sig over tid.
Vi er oprigtigt stolte og taknemmelige for at have jer begge som en del af holdet.

Tak for indsatsen begge 2. Tak for loyaliteten. Tak for humoren. Tak for ansvaret. Og vigtigst af alt – tak for de personer I er.

Stort tillykke med jubilæerne, Klaus og Peder 🇩🇰🍻
Vi håber på mange flere gode år sammen endnu 🙏 🥰

Tillykke – og tak ❤️

18/05/2026

Adresse

Stenstrupvej 3
Sorø
4180

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Sydvestsjællands Kloakservice A/S offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Sydvestsjællands Kloakservice A/S:

Genveje

Del

Kategori