Med 30 år i malerfaget har vi stor erfaring i både traditionelle og konventionelle teknikker, og vi udfører en bred vifte af opgaver. Vores primære kompetencer er dog inden for bygningsbevaring og restaurering, hvor du her får den højeste kvalitet og ekspertise inden for både historiske maleteknikker, materialer og farvesætning. Teknikker og materialer:
I Malerfag er vi særligt specialiserede i kl
assiske maleteknikker som dekoration og imitation af marmor (marmorering) og træ (ådring). Dertil har vi stor viden - både teoretisk og praktisk - om traditionelle materialer som linoliemaling, limfarve og kalk. Vi har desuden mange års erfaring med discipliner som forgyldning, opsætning af jutevæv, murals (facadedekoration) og fresco teknikker. Vores interesse for malerfagets historiske dimension er dog ikke til hinder for, at vi sætter en stor ære i stadigt at udforske fagets muligheder og finde løsninger, der bryder med vanetænkningen, og som imødekommer vores kunders individuelle ønsker. Rådgivning og formidling:
Vi udfører selvfølgelig selv arbejdet, men ønsker også brændende at udbrede kendskabet til malerfagets mange muligheder. Derfor tilbyder vi foredrag, inspirationsoplæg og kurser inden for dekorations- og imitationsteknikker og traditionelle materialers egenskaber og anvendelse. Foredrag og kurser er for private såvel som virksomheder og for vores kolleger i branchen såvel som for den nysgerrige lægmand. Vi er desuden altid behjælpelige med uforpligtende rådgivning om materialevalg, farvesætning og udsmykning lige meget om det er dit nye badeværelse eller hønsehuset, der trænger til en gang med kalkkosten.