Georg Berg A/S

Georg Berg A/S Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Georg Berg A/S, Tømrer, Skovsøvej 23, Slagelse.

Den nye penthouseetage hos M.J. Eriksson begynder at tage form 👷‍♂️Stålkonstruktionen er nu rejst, og tagkassetter er mo...
27/05/2026

Den nye penthouseetage hos M.J. Eriksson begynder at tage form 👷‍♂️

Stålkonstruktionen er nu rejst, og tagkassetter er monteret og lukket.

Vi er i gang med murkroner og lette ydervægge, mens næste skridt bliver tekniske installationer under gulv samt klargøring af taget til tagdækning med gennemføringer og hætter.

Her er et kig på processen 📸

Der er godt gang i projekterne hos Georg Berg for tiden, og derfor søger vi flere tømrersvende til holdet 🔨Vi har i dag ...
12/05/2026

Der er godt gang i projekterne hos Georg Berg for tiden, og derfor søger vi flere tømrersvende til holdet 🔨

Vi har i dag haft kamera med ude for at vise lidt mere af hverdagen, stemningen og folkene bag Georg Berg 📹

Her er et par billeder fra dagen sammen med nogle af folkene bag projekterne.

Stor tak til Evan for at styre kameraet og få os til at se bare nogenlunde naturlige ud foran det 😄

Kunne du tænke dig at blive en del af holdet, eller kender du én, der burde se det her, så hører vi meget gerne fra dig 👋

📞 Mads Erikstrup: 30 65 03 01
✉️ [email protected]

Georg Berg bygger skaterampe til Slagelse Street & Art Festival 🎨Slagelse Street & Art Festival er i gang, og vi er igen...
07/05/2026

Georg Berg bygger skaterampe til Slagelse Street & Art Festival 🎨

Slagelse Street & Art Festival er i gang, og vi er igen med som sponsor 💪

I år har vi bidraget med en skaterampe, som vil stå i Træskogården under hele festivalen.

Vores dynamiske duo, Lars og Toivo, har både bygget og dekoreret rampen i samarbejde.
Og bemærk lige de håndtegnede detaljer på siderne – man skulle næsten tro, de har været skatere i et tidligere liv 😄

04/05/2026

Hvordan er det egentlig at være byggeleder hos os?

Hør vores afdelingsleder, Mads Erikstrup, sætte ord på det 👇

Hos os handler det om ordentlighed, ansvar – og en ægte passion for at nørde med detaljerne og blive dygtigere hver dag.

Lige nu søger vi 3 nye byggeledere 👷‍♂️
– til vores klimaskærmsafdeling
– og vores afdeling for almen boligrenovering

Lyder det som noget for dig?

Så hop ind på vores hjemmeside og læs mere under “ledige stillinger”: https://georgberg.dk/ledige-stillinger/

Studiedag i København 🏙️I sidste uge var vi på en af vores årlige studieture, hvor vi har fokus på at styrke fællesskabe...
28/04/2026

Studiedag i København 🏙️

I sidste uge var vi på en af vores årlige studieture, hvor vi har fokus på at styrke fællesskabet og komme lidt væk fra de vante rammer. Denne gang gik turen til København, hvor vi havde booket en lejlighed som base for dagen.

Dagen bød på gode og ærlige samtaler om vores værdier, måden vi kommunikerer med hinanden, vores samarbejdspartnere og kunder – og ikke mindst hvordan vi fortsat kan levere høj service og kvalitet i vores arbejde. Vi fik også vendt vores mål for resten af året og kiggede fremad 🎯

Udover det faglige var der også plads til det sociale. Lejligheden i sig selv satte gang i snakken med sin kunst og stemning, og med både quizzer og fælles madlavning blev der også grinet godt igennem.

Alt i alt en rigtig god dag, hvor vi fik rystet posen, styrket fællesskabet og lært hinanden endnu bedre at kende 🤝

Ny tagrenovering på Vordingborg Kaserne 🛠️Vi er nu gået i gang med en gennemgribende tagrenovering på bygning 34 på Vord...
22/04/2026

Ny tagrenovering på Vordingborg Kaserne 🛠️

Vi er nu gået i gang med en gennemgribende tagrenovering på bygning 34 på Vordingborg Kaserne. Projektet omfatter i alt ca. 2.525 m² tagflade 𖠿

Her skal det eksisterende tag nedtages, konstruktionen forstærkes og rettes op, og der opbygges en ny, energieffektiv løsning med fast undertag, nye tegltagsten, moderne ovenlysvinduer samt tagrender og nedløb. Samtidig forbedrer vi isoleringen i både tagflader, skunk og loft.

Som specialister i klimaskærme er det her en type renovering, vi har stor erfaring med. Derfor kan vi overføre meget af vores viden fra lignende sager, samtidig med at vi har stor respekt for, at hver sag er unik, som kræver gennemtænkte og tilpassede løsninger 📐

Vi søger en byggeleder/projektleder til vores byggesager inden for klimaskærme 🛠️Du får ansvar for dine egne sager, arbe...
20/04/2026

Vi søger en byggeleder/projektleder til vores byggesager inden for klimaskærme 🛠️

Du får ansvar for dine egne sager, arbejder struktureret og har styr på både faglighed og dialog med mennesker 🤝

Hos os bliver du en del af en organisation med fokus på kvalitet, ordentlighed og et solidt setup i hverdagen.

Læs mere og ansøg her: https://georgberg.dk/ledige-stillinger/

Svendegilde for fem nyudlærte tømrersvende I går fejrede vi fem fantastiske tømrersvende, der har bestået deres svendepr...
26/03/2026

Svendegilde for fem nyudlærte tømrersvende

I går fejrede vi fem fantastiske tømrersvende, der har bestået deres svendeprøve! 👏🛠️

De har både vist engagement og højt humør, som har fået arbejdet til at glide bedre omkring dem. Og så har de vist, at modstand ikke stopper dem – de giver ikke op, uanset hvad!

Det høje humør og deres gode (eller dårlige) humor har været med til at styrke fællesskabet på pladserne.

Selvom de nu er færdiguddannede, er det vigtigt at huske, at læringen aldrig stopper. Vi opfordrer dem til altid at søge ny viden og udvikle sig i deres karrierer 🌱

🌟 Tillykke til Nicolai, Victor, Christian, Kasper og Malthe! Vi er stolte af jer! 🌟

Foråret er kommet til byggepladsen på Kildeskolen🌱Vi har været i gang med renoveringen af Kildeskolen/Gyrstinge Skole si...
17/03/2026

Foråret er kommet til byggepladsen på Kildeskolen🌱

Vi har været i gang med renoveringen af Kildeskolen/Gyrstinge Skole siden starten af året. Mens eleverne uden tvivl glæder sig til at få deres skolegård tilbage, arbejder vi videre på højtryk for at holde tempoet i byggeriet.

Projektet omfatter en komplet tagudskiftning på skolen, fra etablering af byggeplads og nedrivning til ny tagopbygning med isolering, tegl, ovenlys og inddækninger omkring kviste 🛠

Lige nu er vi godt i gang med at færdiggøre tagkonstruktionen, så der er klar til tegl.

Og som billederne også afslører, er humøret højt på pladsen, nu hvor foråret endelig har meldt sin ankomst, og det giver bare lidt bedre arbejdsforhold for tømrersvendene på taget 🙌

Georg Berg støtter igen   ⚽👕Hos Georg Berg har flere af os fundet vores favoritfodboldtrøje frem for at støtte en vigtig...
06/03/2026

Georg Berg støtter igen ⚽👕

Hos Georg Berg har flere af os fundet vores favoritfodboldtrøje frem for at støtte en vigtig sag. FodboldtrøjeFredag er nemlig med til at samle ind til børn med kræft gennem Børnecancerfonden, som arbejder for bedre behandling og støtte til børn og familier, der er ramt af sygdommen ❤️

I en hverdag hvor mange af os er spredt ud på forskellige byggepladser, er det også en fin anledning til at mærke fællesskabet på tværs af virksomheden. Uanset om man er på kontoret eller ude på byggepladsen, står vi sammen om at bakke op om Børnecancerfondens arbejde.

Adresse

Skovsøvej 23
Slagelse
4200

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 14:30

Telefon

+4558580080

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Georg Berg A/S sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Georg Berg A/S:

Del

Type