10/06/2026
Har du mødt Molly? 🦆💚
Molly har været en del af RapVVS i mange år, men hun kom faktisk ikke til os på helt almindelig vis.
For mange år siden kontaktede en sød kvinde os. Hun havde set vores biler køre rundt med ænder på taget og tænkte, at vi måske kunne give hendes store grønne and et nyt hjem 🏡.
Molly var nyvasket, pudset af og klar til afhentning, så vi sendte straks en mand afsted.
Men da Molly skulle med hjem, satte hendes tidligere ejer én vigtig betingelse:
"Hun skal altså ikke ligge omme bagi bilen. Molly skal sidde foran – og hun skal have sele på!"
Så selvfølgelig kom Molly til at sidde på forsædet hele vejen hjem. 🚗
Siden den dag har hun boet hos os, hvor hun spreder smil blandt både børn og voksne, der kigger forbi vores showroom og vindue.
Vi passer stadig godt på hende – og hun har vist fundet sig godt til rette blandt de andre ænder hos RapVVS. 💚
Har du set Molly i vinduet?