31/08/2026
Rønnebærrene er sure, sagde ræven.
Ræven havde ret, men den vidste ikke hvorfor.
Det sure skyldes primært frugtsyre og garvestoffer, men det skyldes også giftstoffet parasorbinsyre, som er grunden til, at en håndfuld bær direkte fra træet kan give ondt i maven. Kogning nedbryder stoffet, og derfor ender rønnebær ofte som gelé, saft og snaps.
I 1859 udvandt kemikeren A.W. von Hofmann parasorbinsyren fra umodne rønnebær og lavede den om til sorbinsyre. Godt 80 år senere opdagede man, at sorbinsyre hæmmer skimmel og gærsvampe. I dag står den i tusindvis af varedeklarationer som E200, opkaldt efter rønnens slægtsnavn Sorbus.
Det stof, der gør bærret svært for os at spise, bruges altså i dag til at holde alt muligt andet spiseligt.
Rønnens artsnavn aucuparia betyder "til fuglefangst", og bærrene blev engang brugt som lokkemad. Drosler, solsorte og sjaggere er nemlig vilde med dem, og deres maver bliver ikke påvirket af parasorbinsyren. Derfor kan rønnen med hjælp fra fuglene sprede sig over meget lange afstande.
Ræven gik derfra og trøstede sig med, at bærrene var sure.
Det var formentlig lige præcis, hvad rønnen håbede på. 🐦⬛
