Skovdyrkerne

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Skovdyrkerne Skovdyrkerne er en medlemsejet virksomhed indenfor skov og landskab.

Skovdyrkerne er et landsdækkende tilbud til alle, der ønsker hjælp til arbejdet med skov, juletræer samt vildt og natur.

21/10/2026

Nåede du ikke at tage jagttegn i sommers?
Og bliver vinteren lige hård nok at komme igen?

Skovdyrkerne har din ryg. For i marts starter vi jagttegnskursus op igen. Denne gang foregår den teoretiske del i Ry – og selvfølgelig skal vi også ud i det fri.

Jagtprøven skal Skovdyrkerne nok gøre dig klæde dig på til, men du får også en masse anden viden med i pakken, så du rent faktisk kan gå på jagt.
Du kommer til at lære, hvordan man læser terrænet, forstår vildtets adfærd, færdes sikkert med våben og kan træffe de rigtige beslutninger – også efter prøven, når teorien skal ud og prøves af i virkeligheden.

Du skal ikke være medlem for at deltage i kurset.

Kurset foregår to aftener om ugen i 5 uger.

Vil du med? og blive klar til næste års jagtsæson?

Så er det nu, du skal tilmelde dig. Det gør du lige her:

https://skovdyrkerne.dk/arrangementer/tag-jagttegn-hos-skovdyrkerne-midtjylland/

🌳 Kom til skovrejsningsaften på FynHvordan ser en ny skov ud seks år efter plantning? Tirsdag den 6. oktober besøger vi ...
25/09/2026

🌳 Kom til skovrejsningsaften på Fyn

Hvordan ser en ny skov ud seks år efter plantning?

Tirsdag den 6. oktober besøger vi en skovrejsning på knap fem hektar ved Gelsted på Fyn. Skoven blev plantet i 2020.

Vi går en tur i skoven og taler om tilskud, lovgivning, praktisk udførelse og valg af træarter.

📍 Hedestedvej 8, 5591 Gelsted
🕔 Tirsdag den 6. oktober kl. 17.00

Det er gratis at deltage, og alle er velkomne. Efter turen byder Skovdyrkerne på en sandwich og en øl eller vand.

Tilmeld dig senest søndag den 4. oktober på [email protected].

Er det æbler? Er det agern? 🍎🌰🔍Nej. Det er en lillebitte sort hveps, der har overtalt et egetræ til at bygge et børnevær...
24/09/2026

Er det æbler? Er det agern? 🍎🌰🔍

Nej. Det er en lillebitte sort hveps, der har overtalt et egetræ til at bygge et børneværelse.

Stor galæblehveps (Cynips quercusfolii) bliver mellem 1 og 3mm lang. Den er en af de mange danske insektarter, der udelukkende kan leve på egetræer. Hunnen lægger sit æg i en bladribbe på undersiden af et egeblad og afgiver samtidig et stof, der får træet til at ændre sin egen vækst. Bladvævet buler ud i en næsten perfekt kugle omkring ægget, og inde i midten sidder ét enkelt kammer foret med et næringslag, som larven lever af hele sommeren. Træet tager ingen skade af det.

Gallerne starter som fine grønne Filippa æbler og ender som røde Ingrid Marie, op til 2 cm i diameter. De kan bare ikke spises. Til gengæld er de fyldt med garvesyre, og det har man udnyttet i århundreder: til at garve skind og til at koge jerngallusblæk. Kirkebøger, kontrakter og håndskrifter over hele Europa er skrevet med blæk fra galler som disse.

Når bladene falder om efteråret, følger gallerne med ned. Først hen på vinteren gnaver hvepsen sig ud, og det er udelukkende hunner. De lægger ubefrugtede æg i hvilende knopper, og næste forår klækker en helt anden generation, denne gang med både hanner og hunner, fra små uanselige knopgaller.

Egen er hjemsted for flere hundrede arter, der ikke kan leve nogen andre steder, og kigger du under bladene næste gang, du går gennem en egebevoksning, er der gode chancer for at finde et af de børneværelser, stor galæblehveps har indrettet. 🦟🌳

For lidt over to uger siden afsluttede vi sidste undervisningsgang på vores allerførste jagttegnskursus.Vores flittige a...
24/09/2026

For lidt over to uger siden afsluttede vi sidste undervisningsgang på vores allerførste jagttegnskursus.

Vores flittige aspiranter har gennem hele forløbet været engagerede og motiverede – og måske lidt usædvanligt var der faktisk flere kvinder end mænd på holdet.

Måske er det et tegn på, at kønsfordelingen i fremtidens jagtverden er ved at blive mere lige. 😉

Billederne er fra vores ekskursioner med fokus på hjorte- og markvildtforvaltning, hvor vi rykker undervisningen ud af klasselokalet og oplever vildtforvaltningen i praksis.

Hos os handler jagttegnskurset nemlig ikke kun om at bestå prøven. Undervisningen varetages af vores uddannede vildtforvalter og kombinerer den nødvendige teori med praktiske oplevelser og viden om vildt, natur og forvaltning.

Vi planlægger flere kurser fremover, så hold øje med Facebook og Skovdyrkerne Vests hjemmeside.

I dag er otte nye medarbejdere i Skovdyrkerne samlet til introdag i Skovdyrkernes Hus i Ry.Her får de den helt store int...
22/09/2026

I dag er otte nye medarbejdere i Skovdyrkerne samlet til introdag i Skovdyrkernes Hus i Ry.

Her får de den helt store intro-tour om vores værdier, organisation og vores arbejde for medlemmerne.

De imponerer allerede. Under gennemgangen af Skovdyrkernes mangeårige historie var alle øjne åbne - og humøret var endda højt. Det lover godt.

Udover det faglige, handler dagen naturligvis også om at lære hinanden at kende på tværs af de lokale foreninger.

Velkommen til - Vi er glade for at have alle med på holdet.

Rødeg er lidt af en outsider i det danske skovbrug. 🌳Den kommer fra Nordamerika og er ikke hjemmehørende i Danmark. Men ...
19/09/2026

Rødeg er lidt af en outsider i det danske skovbrug. 🌳

Den kommer fra Nordamerika og er ikke hjemmehørende i Danmark. Men skovdyrkningsmæssigt har den nogle egenskaber, der gør den interessant.
Først og fremmest vokser den hurtigt. Særligt i ungdommen kan rødeg lægge betydeligt mere til end vores hjemmehørende egearter.

Med den rigtige hugst kan en omdriftsalder på under 100 år være realistisk. 🌱

Det kræver til gengæld, at skovfogeden er over den. Rødeg skal have plads forholdsvis tidligt, hvis diametertilvæksten skal med. For svag hugst giver ikke den samme udvikling af de værdifulde stammer.

I nye løvtrækulturer kan den bruges som en hurtigvoksende ledsageart, uden at den nødvendigvis løber lige så voldsomt fra hovedtræarten som eksempelvis hybridlærk.

Og når træerne engang bliver hugget, får man det ved, som vores trækort ligger på på billedet. Det kan bruges til blandt andet møbler, gulve og finér. 🪵

16/09/2026

To fartbøller side om side.

Rødeg og ægte kastanje kommer begge op af starthullerne som skudt ud af en kanon. Planter man dem sammen med almindelig eg eller bøg, har man dømt de langsomme til en langsom og pinefuld død. Planter man dem sammen med hinanden, og gerne en ahorn, får man en kultur, der styrter i vejret, hvor ingen bliver mobbet.

14/09/2026

En måde at beskytte unge træer mod kronvildt er at lave det, HC kalder en "fodpose" rundt om hovedtræet.

I stedet for at tynde gruppen helt væk udvælger han det bedste træ og klipper naboerne over i halv højde. De konkurrerer stadig lidt om pladsen, men hovedtræet har fået forspringet.

Og det afklippede bliver stående og dække stammen på hovedtræet, så kronvildtet har svært ved at komme til. Træet kan snige sig op uden at blive skrællet.

10/09/2026

Dødt ved og områder uden forstyrrelser er afgørende for livet i skoven.

Nu er omkring en tredjedel af vores medlemmers skovareal PEFC-certificeret.

Det betyder, at vi kan dokumentere, at der bliver taget hensyn til naturen i skovdriften: at der bliver efterladt dødt ved, at nøglebiotoper og særlige træer bliver registreret og bevaret, og at der bliver udlagt arealer, hvor naturen får lov at passe sig selv.

Og det er der god grund til. Skoven er det levested, som flest af Danmarks truede arter er knyttet til, og op mod en tredjedel af arterne i de danske skove er afhængige af, at der er dødt ved til stede.

I videoen her fortæller skovrider Kristian Løkke Kristensen om naturen i de danske skove, og hvad man som skovejer eller forbruger af træprodukter kan gøre for at styrke den.

08/09/2026

Hvorfor bliver nålene røde i den ene side af træet?

Vi har haft kold, tør vind fra øst-nordøst denne vinter. Det er ikke træet, der tørrer ud, men nålene på vindsiden. De røde nåle bliver smidt nu.

Nobilis er ellers godt rustet. Det blå skær er et vokslag, træets eget værn mod fordampning. Fjerner man voksen med lidt petroleum, bliver nålen grøn.

Men der er grænser for, hvad et vokslag kan klare, når østenvinden står på i uger.

Adresse

Parallelvej 9A
Ry
8680

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Skovdyrkerne offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Skovdyrkerne:

Genveje

Del