JHH Nedbrydning

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

JHH Nedbrydning Hos JHH Nedbrydning leverer vi 𝗦𝗠𝗨𝗞 𝗡𝗘𝗗𝗕𝗥𝗬𝗗𝗡𝗜𝗡𝗚 👷

Vi planlægger grundigt - har fokus på sikkerheden - rydder op efter os selv. Hos os er en aftale en aftale 🤝

Nogle steder skal der ikke meget til, før fantasien begynder at arbejde 🎃Indimellem får vi opgaver i bygninger, der har ...
30/10/2026

Nogle steder skal der ikke meget til, før fantasien begynder at arbejde 🎃

Indimellem får vi opgaver i bygninger, der har stået tomme i lang tid. Rummene er stille, lyset er sparsomt, og gennem en døråbning kan man ane endnu et mørkt rum.

Så kan fantasien godt løbe af med selv en nedbryder. For gad vide, om vi nu også er helt alene? 👻

I anledning af halloween har vi fundet et par billeder fra vores sager frem. Kan I også ane skikkelserne? 👀

Vi vil gerne i rigtig halloweenstemning, så vi vil elske at høre jeres uhyggelige historier. Måske kender I et sted, som efter sigende er hjemsøgt, eller har selv oplevet noget, I stadig ikke helt kan forklare?

Del jeres historier i kommentarfeltet, så vi sammen kan sprede lidt hyggelig uhygge 🕸️



(Billederne er redigeret med uhyggelige detaljer i anledning af halloween)

Skal en af de her vaske hjem til dig? 🧼Lige nu står de på en p***e hos os, men vi forestiller os nu, at de her to håndva...
29/10/2026

Skal en af de her vaske hjem til dig? 🧼

Lige nu står de på en p***e hos os, men vi forestiller os nu, at de her to håndvaske ville tage sig bedre ud hjemme hos nogen 😊

Går du med renoveringsplaner, eller trænger vasken i sommerhuset til en udskiftning, er det måske værd at finde målebåndet frem.

Den lille står til 300 kr., og den store med ben står til 500 kr.

Se mål og flere oplysninger på hjemmesiden 👇
https://jhhnedbrydning.dk/projekt/haandvaske/

Vaskene står på vores l***r i Rønnede.
Ring på 73 70 70 21 for en aftale om afhentning 📞

I 1941 stod en ny præstegård klar på Kirkepladsen 1 i Haslev. Danmark var besat, og krigen havde skabt usikkerhed om, hv...
27/10/2026

I 1941 stod en ny præstegård klar på Kirkepladsen 1 i Haslev. Danmark var besat, og krigen havde skabt usikkerhed om, hvorvidt byggeriet overhovedet kunne gennemføres.

Men huset blev færdigt og skulle nu danne ramme om både præstefamiliens hverdag og livet omkring kirken ⛪

Huset blev tegnet af arkitekt Otto Brüel, som også stod bag Sparekassen for Grevskabet Bregentved i Haslev fra 1937 og ligkapellet ved Haslev Sygehus.

I den tilhørende konfirmandstue fik kommende konfirmander undervisning. Måske har du selv siddet der og lyttet til præsten, mens tankerne indimellem var et helt andet sted? 💭

Præstegården stod i 77 år, inden vi i 2018 fik til opgave at nedbryde bygningen. Det er allerede otte år siden, men billederne giver os anledning til at vende tilbage til et hus, som mange lokale har haft en forbindelse til 🏡

Ud over vores billeder fra nedbrydningen kan du finde flere billeder på arkiv.dk og følge udviklingen på adressen:

Præstegården i 1950’erne og frem:
https://arkiv.dk/vis/83324

Præstegården inden nedbrydningen:
https://arkiv.dk/vis/4789611

Den nye bygning på adressen:
https://arkiv.dk/vis/5657531

Hvad forbinder du med præstegården på Kirkepladsen 1? 💚

Ståltrappe med platform til salg i Faxe 📍Mangler du en trappe til dit næste projekt, er det måske værd at finde målebånd...
26/10/2026

Ståltrappe med platform til salg i Faxe 📍

Mangler du en trappe til dit næste projekt, er det måske værd at finde målebåndet frem 📐

Trappen er 262,5 cm høj og har en samlet længde på 477,5 cm inklusive platformen.

Trinene er 103 cm brede, og platformen måler 103 x 125 cm. Trappen er udstyret med gelænder og håndliste, og platformen understøttes af et støtteben.

Prisen er 7.500 kr.

Så du vores tidligere trappe, men passede målene ikke? Så er der en ny mulighed her.

Kunne denne passe til dit projekt? Ring til os på 73 70 70 21 for at aftale nærmere ☎️

Har du fundet noget, som ikke stod på tegningerne? 👀Når vi nedbryder bygninger, støder vi indimellem på sjove fund, der ...
25/10/2026

Har du fundet noget, som ikke stod på tegningerne? 👀

Når vi nedbryder bygninger, støder vi indimellem på sjove fund, der har gemt sig i væggene, under gulvene eller på loftet. Nu er vi nysgerrige på jeres fund derhjemme 🏡

En gammel avis, en glemt genstand eller en hilsen fra dem, der boede der før. Selv små fund kan gemme på en god historie.

Du kan også selv have lagt et brev, et billede eller en lille tidskapsel ind i væggen under en renovering, som nogen skal finde i fremtiden ✉️

Hvad har du fundet eller gemt? Fortæl din historie i kommentarfeltet, og del gerne et billede, hvis du har et 📸

Kan du huske det gamle hovedhus på Gården? 🏡Henrik har ønsket at se en sag fra Ringsted, så vi har været i arkivet og fu...
22/10/2026

Kan du huske det gamle hovedhus på Gården? 🏡

Henrik har ønsket at se en sag fra Ringsted, så vi har været i arkivet og fundet billeder fra Benløsegården på Roskildevej 245.

Et sted, som flere af jer sikkert har en forbindelse til. Du har måske selv gået der, eller har børn, der har været en del af hverdagen på Gården.

I starten af april 2021 gik vi i JHH Nedbrydning i gang med miljøsanering og nedbrydning af det gamle hovedhus. Et hus, der havde været elsket og dannet ramme om mange børns hverdag gennem årene.

Vi begyndte som altid med at miljøsanere huset. Derefter gik vi i gang med nedbrydningen og gjorde plads til det nye. De øvrige bygninger, heriblandt stalden, blev stående 🚧

I 2022 blev det nye hovedhus indviet, og i dag har børn fra Byskovskolens 3. til 6. klasser deres gang her i SFO. Nye rammer, hvor flere generationer kan skabe minder på Gården 💚

Hvad husker du fra Gården? Fortæl os det gerne i kommentarfeltet. Har du ønsker til andre sager fra Ringsted, finder vi også gerne flere billeder frem.

Kan du huske Esso-tanken i Sorø? 🐯⛽I søndags spurgte vi jer, der følger med, om der var nogle bestemte sager, I gerne vi...
20/10/2026

Kan du huske Esso-tanken i Sorø? 🐯⛽

I søndags spurgte vi jer, der følger med, om der var nogle bestemte sager, I gerne ville se eller genbesøge. Thomas efterspurgte Esso-tanken i Sorø, som vi stod for at nedbryde sidste år.

Der gemmer sig nemlig mere historie bag den gamle Esso-tank på Slagelsevej 3 i Sorø, end man måske lige skulle tro.

Allerede i 1945 kunne man tanke Esso-benzin på adressen, og omkring 1961 kom den tankstation til, som mange nok husker i dag.

Men vidste du, at Sorøs første Falckstation også holdt til her? 🚒
Falck havde kontor i tankstationsbygningen, mens ambulancerne senere fik plads i en garage bagved.

Gennem årene har bygningerne også huset Festbutikken, og i 2014 fik tankstationen nyt liv som et nostalgisk Esso-værksted for klassiske amerikanske biler.

I dag er området indrettet som parkeringsplads. Der er sket lidt på adressen gennem årene, og selvom bygningerne ikke længere står der, er historierne heldigvis ikke forsvundet 💚

På arkiv.dk fandt vi også billeder og oplysninger om stedet, som du kan gå på opdagelse i her:
https://arkiv.dk/vis/7379532
https://arkiv.dk/vis/7455975

Kan du huske Esso-tanken, Falckstationen eller Festbutikken?
Del gerne dine minder med os i kommentarfeltet. Måske ved du noget, vi ikke gør? 👀
Og har du en anden af vores sager, du gerne vil høre mere om, er du altid velkommen til at foreslå den 💬

🔴SOLGT🔴Denne trappe søger en ny plads at stå 🙌🏼Vi har denne galvaniserede ståltrappe med tilhørende repos og rækværk til...
14/10/2026

🔴SOLGT🔴
Denne trappe søger en ny plads at stå 🙌🏼

Vi har denne galvaniserede ståltrappe med tilhørende repos og rækværk til salg fra en af vores sager på Amager. Måske er det lige den, du står og mangler til dit næste projekt? ♻️

Trappen har 33 trin og en samlet højde på næsten 6 meter.

Mål på trappen 📏
- 33 trin med en trinhøjde på 18 cm
- Bredde: 95 cm indvendig, 106 cm udvendig
- Højde: 594 cm
- Længde: 916 cm

Mål på reposen 📏
- Indvendig: 615 x 95 cm
- Udvendig: 627 x 107 cm
- Værnhøjde: 120 cm

Trappen sælges som beset.

Kan du bruge trappen til dit næste projekt, eller kender du én, der kunne få glæde af den? 👀

Er du interesseret eller vil du høre mere, så ring til os på 73 70 70 21 📞

Vi har prøvet noget nyt… 🐸Tilbage i marts begyndte vi på en lidt anderledes opgave på en grund i Næstved.Her skulle et u...
13/10/2026

Vi har prøvet noget nyt… 🐸

Tilbage i marts begyndte vi på en lidt anderledes opgave på en grund i Næstved.
Her skulle et udtjent landsted fra 1952 totalnedbrydes.
Men inden vi kunne gå i gang med selve nedbrydningen, var der nogle af grundens mindste beboere, vi først skulle tage hensyn til.

Nemlig padderne 🐸

Derfor startede opgaven med, at vi i marts etablerede erstatningshabitater. I maj blev der opsat paddehegn og fælder, så padderne kunne indfanges og flyttes sikkert videre 🌱

Det var en anderledes del af opgaven for os, og her fik vi lov til at lære nyt af folk med særlig viden på området.
Først da der ikke længere var fangst i fælderne, kunne sagen gå videre.

I starten af september gik vi i gang med miljøsaneringen, og nu er vi snart færdige med totalnedbrydningen 👷‍♂️

Så selvom vi snart har været i nedbrydningsbranchen i 18 år, er der stadig nye ting at lære.

Denne gang startede opgaven med padder, hegn og erstatningshabitater, før vi kunne gå i gang med miljøsanering og totalnedbrydning.

Det er ikke en hverdagssag for os, men bestemt en vi tager med videre.

Hvor følger du med fra? 👀Vi har været rundt på mange sager på Sjælland, og derfor kunne vi godt tænke os at vide, hvor v...
11/10/2026

Hvor følger du med fra? 👀

Vi har været rundt på mange sager på Sjælland, og derfor kunne vi godt tænke os at vide, hvor vores følgere egentlig følger med fra.

Skriv din by, en by du har en relation til, eller måske bare en kommune i kommentarfeltet.

Så dykker vi i arkivet og ser, om vi kan finde en gammel eller nyere sag frem fra området.

Måske bliver næste opslag fra din by 📍

Adresse

Symbiosen 9A
Rønnede
4683

Åbningstider

Mandag 08:00 - 16:00
Tirsdag 08:00 - 16:00
Onsdag 08:00 - 16:00
Torsdag 08:00 - 16:00
Fredag 08:00 - 15:30

Telefon

+4573707021

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når JHH Nedbrydning offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til JHH Nedbrydning:

Genveje

Del

Entreprenører i nærheden