13/10/2026
Hæk og hegn er en vigtig del af havens rammer
Der er mange muligheder – og mindst lige så mange ting at tage stilling til, når haven skal rammes ind.
Skal det være grønt hele året, blomstre eller skifte farve med årstiderne? Skal hækken være tæt fra starten, eller må den gerne bruge nogle år på at vokse sig til? Økonomien spiller naturligvis også ind, for færdige hæk og større planter giver et hurtigt resultat, mens mindre eller barrodsplanter ofte er en mere økonomisk løsning.
Derudover skal man tænke på pladsforhold, ønsket højde og bredde, hvor meget hækken skal klippes, og om man ønsker en stram, klippet hæk eller et mere naturligt udtryk.
Lysforhold og jordtype er også afgørende for, hvilke planter der vil trives bedst på stedet.
Det rigtige valg handler derfor ikke kun om, hvad der ser godt ud, men om at finde en løsning, der passer til haven, behovet og budgettet.
Og netop nu nærmer vi os sæsonen for barrodsplanter. Fra november og hen over vinteren er det oplagt at plante mange typer hæk, hvor planterne leveres uden jord omkring rødderne. Barrodsplanter findes i forskellige størrelser og varianter og kan være en rigtig god løsning, når der skal etableres en længere hæk.
Hos E Stein Frandsen hjælper vi gerne med at finde den rigtige løsning og rådgiver om både planter, størrelse, etablering og økonomi.
kontakt os via steinfrandsen.dk