HJHansen Recycling Group

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

HJHansen Recycling Group Vi løser samfundets største affaldsproblemer ved at genanvende skrot. Det er godt for miljøet, og det er godt for dig. Skal vi hjælpe dig?

HJHansen Recycling Group - vi giver ressourcer nyt liv. Vidste du, at du kan gavne miljøet ved at genbruge skrot? 🤔 HJHansen forarbejder og genanvender alle former for jern, metal og elektronik. Det gør vi af respekt for både mennesker og miljø ♻️ I et samfund med brug og smid væk, er vi nødt til at passe på vores klode – derfor arbejder vi dagligt på at udvikle genvinding, som kan gå igennem mange generationer. Genvinding spiller en afgørende rolle i bevarelsen af fremtidens ressourcer, og HJHansen bidrager til, at genvundne ressourcer på ny kan indgå som primært råstof i samfundets materialekredsløb. Vi klarer samfundets skrot og tilbyder en bred vifte af services i forbindelse med genvinding:
• modtagelse af jern- og metalskrot
• rådgivning om skrot
• nedbrydning
• miljøbehandling af biler
• modtagelse af bygningsaffald
• salg af betonknus
• udlejning af køreplader
• containere i mange størrelser

Vi modtager jern- og metalskrot, herunder elektronikskrot, kabler, køleskabe og hårde hvidevarer. Det indsamlede jern- og metalskrot kontrolleres, sorteres og bearbejdes, så det kan sælges som råstof til smelteværker, der laver nye varer. Materialet skal opfylde smelteværkernes krav til renhed og kvalitet. Når du handler med HJHansen er du sikker på at få god service. Vi ved, at skrot for de fleste virksomheder er sekundært og at forretningens primære drift skal køre uhindret – det baserer vi vores kundeservice på. HJHansen har stor ekspertise i jern- og metaller. Ved at kende det enkelte metals sammensætning kan vi med vores store viden om smelteværker i hele verden finde den rigtige aftager af f.eks. en bestemt legering – på den måde optimeres genvindingen af netop det metal. Her har vi eksperter med dyb viden inden for få produkter. Hos HJHansen er miljøet dybt forankret i vores virke – vi oprettede allerede i 1994 en miljøafdeling og har været ISO-certificeret på miljø siden 1998 – i dag er vi certificeret i henhold til ISO 14001. Som eksempler på miljøforanstaltninger i vores produktion kan nævnes:
• rensningsanlæg til spildevand
• anlæg til olieopsamling (olien sendes til ekstern oparbejdning for enten genbrug eller forbrænding)
• støvdæmpende tiltag i form af vandforstøvning
• støjværn
• scannere for kontrol af radioaktive materialer

Når det gælder transporten af skrottet, sørger vores transportafdeling for, at farligt gods og miljøproblematisk materiale bliver håndteret efter gældende lovgivning. Miljøvenlig transport
Når man flytter 1 million tons skrot om året, så skal det foregå effektivt og miljøvenligt. Derfor har vi placeret de fleste af vores afdelinger tæt ved havne- og kajområder – 75 % af alle vores materialer transporteres ad søvejen. Det betyder en noget mindre miljøbelastning men også væsentligt mindre trængsel på og støj fra vejene. HJHansen kan med vores store knowhow rådgive dig og din virksomhed om de bedste løsninger. Kontakt os, så kan vi gennem en tæt dialog give dig et skræddersyet tilbud. Følg med her på siden og se, hvordan du kan gøre en forskel ved at dele dit skrot.

21/10/2026

♻️ Når din bil forlader vores skrotplads i Svendborg, venter der en ret vild oplevelse…

Turen går nemlig mod HJHansen Recycling Group. Her samles der til bunke, inden bilerne skal en tur gennem shredderen.

Shredderen knuser bilerne med sådan en kraft, at de kommer ud i stykker på størrelse med en knytnæve 🫣

▶️ Se mere om rejsen i videoen, hvor vi tog en tur med til HJHansen Recycling i Odense.

Tak for besøget! 👋

20/10/2026

𝐈 𝐝𝐚𝐠 𝐟𝐲𝐥𝐝𝐞𝐫 𝐇.𝐉. 𝐇𝐚𝐧𝐬𝐞𝐧 𝐊𝐨𝐧𝐜𝐞𝐫𝐧𝐞𝐧 1️⃣ 9️⃣ 7️⃣ å𝐫.🇩🇰

Da virksomheden blev grundlagt i 1829, var Odense Danmarks næststørste by, hestevognene stod for trafikken, og der skulle gå yderligere 36 år, før jernbanen kom til byen (!)

Der er sket en hel del siden. Heldigvis også med transportmulighederne.

Hvad der begyndte som en købmandsforretning i Vestergade i Odense, har udviklet sig til en koncern med både vinhandel og genanvendelse, stadig i samme families eje, nu i 6. generation.

Og mens man i 1800-tallet handlede med blandt andet klude, glasskår og ben, håndterer vi i dag jern- og metalskrot med avancerede anlæg og specialiseret viden. ♻️

En stor tak til alle kollegaer, kunder og samarbejdspartnere, der gennem årene har været en del af historien. 💙

🎂 𝐏𝐒: Kommer du forbi en af H.J. Hansen Vins butikker i dag, så kig endelig ind!

Fra kl. 16 bliver der nemlig serveret fødselsdagskage og et lille glas i Østbanegade Kbh., Magasin DuNord, Magasin Lyngby, Marselis Boulevard Aarhus, Lyngby Storcenter, Theis Vine Charlottenlund og selvfølgelig i Vestergade Odense hvor det hele startede

𝐒𝐦𝐚𝐝𝐫𝐞-𝐭𝐞𝐫𝐚𝐩𝐢 𝐩å 𝐬𝐤𝐫𝐨𝐭𝐩𝐥𝐚𝐝𝐬𝐞𝐧 🚗 🔨 Hvad gør man med de sætninger, man bliver ved med at fortælle sig selv, selvom de ikke...
02/10/2026

𝐒𝐦𝐚𝐝𝐫𝐞-𝐭𝐞𝐫𝐚𝐩𝐢 𝐩å 𝐬𝐤𝐫𝐨𝐭𝐩𝐥𝐚𝐝𝐬𝐞𝐧 🚗 🔨

Hvad gør man med de sætninger, man bliver ved med at fortælle sig selv, selvom de ikke gør noget godt?

Det arbejder fem unge med i P3 x DRTV-programmet Wrestlingterapi, hvor de gennem wrestling bliver udfordret til at fylde mere, skubbe til egne grænser og tage kampen op med deres indre kritiker.

I afsnit 6 rykker en del af kampen ud af wrestlingringen og ind på vores plads på Prøvestenen.

Her står en skrottet bil for skud, da deltagerne får lov til at give den alt, hvad de har og få lidt fysisk afløb for nogle af de tanker og sætninger, de gerne vil gøre op med. 💥

Det gav en noget anderledes dag på skrotpladsen.

Tak til hele holdet for besøget og ikke mindst til de fem deltagere for at kaste sig ud i det.

Se Wrestlingterapi på DRTV.

01/10/2026

𝐁𝐥𝐢𝐯 𝐞𝐧 𝐝𝐞𝐥 𝐚𝐟 𝐞𝐭 𝐩𝐥𝐚𝐧𝐥𝐚𝐠𝐭 𝐠𝐞𝐧𝐞𝐫𝐚𝐭𝐢𝐨𝐧𝐬𝐬𝐤𝐢𝐟𝐭𝐞

Vi søger en erfaren leder, der på sigt skal overtage rollen som driftschef for Fyn og Trekantområdet.

Som driftschefkandidat bliver du en del af ledelsesteamet og får et individuelt tilrettelagt udviklingsforløb, hvor du arbejder tæt sammen med den nuværende driftschef.

Du får tid til at lære forretningen, organisationen og driften grundigt at kende, samtidig med at du gradvist får større ansvar for den daglige drift, medarbejdere og udviklingen på tværs af vores lokationer.

Vi leder efter en profil med solid ledelseserfaring og stærk forståelse for produktion, logistik eller anden kompleks drift. Du trives tæt på den daglige drift, men har samtidig blik for optimering, udvikling og det større billede.

Stillingen er primært med base i Odense og indebærer løbende tilstedeværelse på vores lokationer på Fyn og i Trekantområdet.

Læs mere om stillingen og det planlagte udviklingsforløb her: https://www.hjhansen.dk/driftschefkandidat/

23/09/2026

𝐄𝐧𝐡𝐯𝐞𝐫 𝐬𝐤𝐫𝐨𝐭𝐡𝐚𝐧𝐝𝐥𝐞𝐫 𝐡𝐚𝐫 𝐞𝐧 𝐦𝐚𝐠𝐧𝐞𝐭 𝐢 𝐥𝐨𝐦𝐦𝐞𝐧 🧲

Hvad sker der egentlig med en trailer fuld af blandet skrot, når man ruller ind på pladsen i Thisted?

Det tog vi ud for at se nærmere på hos Skrotspecialisten på Leopardvej, en af vores afdelinger for private kunder med jern og metalskrot til genanvendelse.

Her møder du pladsmedarbejder Brian Kristensen og stamkunden Christian Poulsen, som har kommet på pladsen i flere år.

Som Christian siger:
”Hvorfor dumpe jern og metal på genbrugspladsen, når man kan komme her og få nogle penge for det?”

Christian har blandt andet en sæk dåser med. Men før de kan sorteres rigtigt, skal Brian lige have magneten frem. Se med og find ud af hvorfor 🤓
_________________

Har du selv en sæk dåser, gammelt jern eller en garage, der trænger til en oprydning?

𝐒å 𝐟𝐢𝐧𝐝 𝐝𝐢𝐧 𝐧æ𝐫𝐦𝐞𝐬𝐭𝐞 𝐚𝐟𝐝𝐞𝐥𝐢𝐧𝐠 𝐚𝐟 𝐒𝐤𝐫𝐨𝐭𝐬𝐩𝐞𝐜𝐢𝐚𝐥𝐢𝐬𝐭𝐞𝐧 𝐩å 𝐯𝐨𝐫𝐞𝐬 𝐡𝐣𝐞𝐦𝐦𝐞𝐬𝐢𝐝𝐞.

𝐊𝐚𝐧 𝐝𝐮 𝐡𝐨𝐥𝐝𝐞 𝐬𝐭𝐲𝐫 𝐩å 𝐥ø𝐧, 𝐝𝐞𝐚𝐝𝐥𝐢𝐧𝐞𝐬 𝐨𝐠 𝐦𝐚𝐧𝐠𝐞 𝐤𝐨𝐧𝐭𝐚𝐤𝐭𝐟𝐥𝐚𝐝𝐞𝐫?Vi søger en erfaren lønningsbogholder, der får ansvaret for l...
21/09/2026

𝐊𝐚𝐧 𝐝𝐮 𝐡𝐨𝐥𝐝𝐞 𝐬𝐭𝐲𝐫 𝐩å 𝐥ø𝐧, 𝐝𝐞𝐚𝐝𝐥𝐢𝐧𝐞𝐬 𝐨𝐠 𝐦𝐚𝐧𝐠𝐞 𝐤𝐨𝐧𝐭𝐚𝐤𝐭𝐟𝐥𝐚𝐝𝐞𝐫?

Vi søger en erfaren lønningsbogholder, der får ansvaret for lønadministrationen for mere end 350 medarbejdere på tværs af koncernen, som består af HJHansen Recycling Group og H.J. Hansen Vin.

𝐎𝐩𝐠𝐚𝐯𝐞𝐫𝐧𝐞 𝐛𝐞𝐬𝐭å𝐫 𝐛𝐥.𝐚. 𝐚𝐟:

• Lønbehandling for funktionærer, timelønnede og løsarbejdere
• Administration af pension, ferie, sygdom, barsel og refusioner
• Håndtering af overenskomster og ansættelsesvilkår
• Sparring med ledere om ansættelser, ændringer og fratrædelser
• Lønrelaterede afstemninger og rapportering

Vi leder efter dig, der arbejder struktureret, har øje for detaljerne og tager ansvar for, at tingene bliver gjort korrekt og til tiden.

📍 Odense C

⏱️ 30 til 37 timer om ugen

💼 10 % fritvalg, 11 % pension, sundhedssikring og medarbejderrabat på vin

𝐊𝐮𝐧𝐧𝐞 𝐝𝐞𝐭 𝐯æ𝐫𝐞 𝐧𝐨𝐠𝐞𝐭 𝐟𝐨𝐫 𝐝𝐢𝐠, 𝐞𝐥𝐥𝐞𝐫 𝐤𝐞𝐧𝐝𝐞𝐫 𝐝𝐮 𝐝𝐞𝐧 𝐫𝐞𝐭𝐭𝐞?

Læs mere om stillingen og søg her 👇
https://www.hjhansen.dk/loenningsbogholder/

𝐕𝐢𝐥 𝐝𝐮 𝐬𝐭å 𝐢 𝐬𝐩𝐢𝐝𝐬𝐞𝐧 𝐟𝐨𝐫 𝐝𝐫𝐢𝐟𝐭𝐞𝐧 𝐩å 𝐯𝐨𝐫𝐞𝐬 𝐩𝐥𝐚𝐝𝐬𝐞𝐫 𝐩å 𝐒𝐣æ𝐥𝐥𝐚𝐧𝐝?Vi søger en erfaren driftschef, der kombinerer stærk opera...
18/09/2026

𝐕𝐢𝐥 𝐝𝐮 𝐬𝐭å 𝐢 𝐬𝐩𝐢𝐝𝐬𝐞𝐧 𝐟𝐨𝐫 𝐝𝐫𝐢𝐟𝐭𝐞𝐧 𝐩å 𝐯𝐨𝐫𝐞𝐬 𝐩𝐥𝐚𝐝𝐬𝐞𝐫 𝐩å 𝐒𝐣æ𝐥𝐥𝐚𝐧𝐝?

Vi søger en erfaren driftschef, der kombinerer stærk operationel forståelse med tydelig og nærværende ledelse.

Du får det overordnede ansvar for driften på vores østlige pladser med primært arbejdssted på Prøvestenen og i Køge. Her bliver din opgave blandt andet at sikre en effektiv, sikker og lønsom drift – og samtidig drive udvikling og optimering på tværs af lokationerne.

Rollen spænder bredt fra produktion, vareflows, KPI’er og økonomi til personaleledelse, arbejdsmiljø og udviklingsprojekter. Du bliver samtidig en tæt sparringspartner for vores produktionsdirektør og får stor indflydelse på, hvordan vi udvikler driften fremadrettet.

Vi leder efter dig, der har solid ledelseserfaring fra produktion, industri eller drift, teknisk forståelse og evnen til at skabe resultater gennem mennesker.

Lyder det som din næste udfordring – eller kender du den rette?

♻️ Læs mere om stillingen og søg her: https://www.hjhansen.dk/driftschef-oest/

𝐕𝐢𝐥 𝐝𝐮 𝐯æ𝐫𝐞 𝐦𝐞𝐝 𝐭𝐢𝐥 𝐚𝐭 𝐮𝐝𝐯𝐢𝐤𝐥𝐞 𝐛𝐞𝐫𝐞𝐝𝐬𝐤𝐚𝐛𝐞𝐭 𝐩å 𝐭𝐯æ𝐫𝐬 𝐚𝐟 𝐇.𝐉. 𝐇𝐚𝐧𝐬𝐞𝐧 𝐊𝐨𝐧𝐜𝐞𝐫𝐧𝐞𝐧?Vi søger en erfaren beredskabschef, der får...
14/09/2026

𝐕𝐢𝐥 𝐝𝐮 𝐯æ𝐫𝐞 𝐦𝐞𝐝 𝐭𝐢𝐥 𝐚𝐭 𝐮𝐝𝐯𝐢𝐤𝐥𝐞 𝐛𝐞𝐫𝐞𝐝𝐬𝐤𝐚𝐛𝐞𝐭 𝐩å 𝐭𝐯æ𝐫𝐬 𝐚𝐟 𝐇.𝐉. 𝐇𝐚𝐧𝐬𝐞𝐧 𝐊𝐨𝐧𝐜𝐞𝐫𝐧𝐞𝐧?

Vi søger en erfaren beredskabschef, der får en central rolle i arbejdet med sikkerhed, beredskab og risikostyring på tværs af HJHansen Recycling Group og H.J. Hansen Vin.

Som beredskabschef får du det overordnede ansvar for koncernens beredskab og krisehåndtering. Du kommer til at arbejde både strategisk og praktisk med blandt andet risikovurderinger, beredskabsplaner, øvelser, myndighedsdialog og opfølgning på hændelser.

Rollen går på tværs af koncernen og indebærer tæt samarbejde med både ledelsen og funktioner som QHSE, Produktion, Teknik, IT, HR, Økonomi og ESG.

Vi leder efter dig, der har solid erfaring med beredskab og sikkerhedsarbejde, trives med mange kontaktflader og kan omsætte planer og analyser til løsninger, der fungerer i praksis.

𝐋𝐲𝐝𝐞𝐫 𝐝𝐞𝐭 𝐬𝐨𝐦 𝐞𝐧 𝐫𝐨𝐥𝐥𝐞 𝐟𝐨𝐫 𝐝𝐢𝐠?

Læs mere om stillingen via link i kommentarsporet👇

02/09/2026

𝐅ø𝐫𝐬𝐭𝐞 𝐬𝐭𝐨𝐫𝐬𝐤𝐢𝐛 𝐚𝐟𝐬𝐞𝐧𝐝𝐭 𝐟𝐫𝐚 𝐯𝐨𝐫𝐞𝐬 𝐧𝐲𝐞 𝐩𝐥𝐚𝐝𝐬 𝐢 𝐀𝐚𝐥𝐛𝐨𝐫𝐠 🚢 ♻️

Vi har netop lastet og afskibet vores hidtil største skib fra den nye kajplads på Østhavnen i Aalborg – et såkaldt deep sea-skib med 13.000 tons jernskrot.

Med direkte adgang til kajen har vi fået bedre rammer for at håndtere større skibe og samle materialer fra både Nordjylland og resten af Skandinavien, inden de sendes videre til genanvendelse.

“𝘋𝘦𝘵 𝘦𝘳 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘬𝘶𝘯 𝘰𝘴 𝘴𝘰𝘮 𝘷𝘪𝘳𝘬𝘴𝘰𝘮𝘩𝘦𝘥, 𝘥𝘦𝘳 𝘥𝘳𝘢𝘨𝘦𝘳 𝘧𝘰𝘳𝘥𝘦𝘭 𝘢𝘧 𝘥𝘦𝘵 𝘩𝘦𝘳. 𝘍𝘰𝘳 𝘷𝘰𝘳𝘦𝘴 𝘬𝘶𝘯𝘥𝘦𝘳 𝘰𝘨 𝘴𝘢𝘮𝘢𝘳𝘣𝘦𝘫𝘥𝘴𝘱𝘢𝘳𝘵𝘯𝘦𝘳𝘦 𝘣𝘦𝘵𝘺𝘥𝘦𝘳 𝘥𝘦𝘵 𝘮𝘦𝘳𝘦 𝘦𝘧𝘧𝘦𝘬𝘵𝘪𝘷𝘦 𝘵𝘳𝘢𝘯𝘴𝘱𝘰𝘳𝘵𝘷𝘦𝘫𝘦 𝘰𝘨 𝘴𝘵ø𝘳𝘳𝘦 𝘧𝘭𝘦𝘬𝘴𝘪𝘣𝘪𝘭𝘪𝘵𝘦𝘵,” siger Rasmus Skou Oldenborg, kommerciel direktør i HJHansen Recycling Group.

Det første storskib er en vigtig milepæl for vores aktiviteter i Aalborg og et konkret resultat af den investering, vi har foretaget i området.

En stor tak til Port of Aalborg for det gode samarbejde!

Læs pressemeddelelsen fra Port of Aalborg i kommentarsporet👇

21/08/2026

𝐂𝐡𝐚𝐦𝐩𝐚𝐠𝐧𝐞 𝐨𝐠 𝐟𝐚𝐝ø𝐥, 𝐩ø𝐥𝐬𝐞𝐫 𝐨𝐠 𝐤𝐚𝐯𝐢𝐚𝐫. 𝐒𝐭𝐨𝐫𝐞 𝐟𝐨𝐫𝐯𝐞𝐧𝐭𝐧𝐢𝐧𝐠𝐞𝐫, 𝐡𝐮𝐫𝐭𝐢𝐠𝐞 𝐛𝐫𝐢𝐥𝐥𝐞𝐫 𝐨𝐠 𝐡ø𝐣𝐞 𝐛𝐞𝐧𝐬𝐩𝐣æ𝐭. Å𝐫𝐞𝐭𝐬 𝐃𝐇𝐋 𝐢 𝐎𝐝𝐞𝐧𝐬𝐞 𝐨𝐠 𝐀𝐚𝐫𝐡𝐮𝐬 𝐯𝐚𝐫 𝐞.𝐩.𝐢.𝐜.🤠

Igen må vi sande, at DHL Stafetten ikke er en event, vi tager let på.
I år med hele fire løbehold og to gåhold i Odense imens Aarhus debuterede med et stærkt løbehold – et lækkert mix af kollegaer fra H.J. Hansen Vin og HJHansen Recycling Group.💙

Ann the extraordinaire slog til igen med sine planlægnings-skills og evner udi cykel-med-højt-læs (!) imens Martin den strategiske hold-sætter og træningsindpisker med sit hold opnåede igen et vildt resultat: en samlet 11. plads ud af 536!😳

🏆 Denne gang med Michael som hurtigste løber i en stærk tid på 18.03 og hermed håneret indtil næste år – high five og tillykke fra os andre dødelige.

🚀 Gåhold 1 tog ligeså en stærk 11. plads ud af 528 tilmeldte hold og mage til stærk-benede kvinder skal man lede længe efter – Annette, Hanne og Tina kom arm i arm over målstregen på 42 min (!) imens gåhold 2 lige nåede på det lille hus inden snuden gik hjemad mod pølseteltet. Tiden har ingen skrevet ned...

🌭En glemt grill fra lageret levede op igen og leverede lækre brankede pølser assisteret af erfarne pølsevendere, anført af Frank og Bent. Naturligvis et lækkert udvalg af kuraterede vine og de helt rigtige Riedel-glas, men de duede også til Odense Pilsner. Tænk engang.

🫶 En kæmpe tak til alle, der var med. Både i Aarhus og Odense! Næste slag går ned på tirsdag, når en stor flok indtager Fælledparken i København. Hep herfra!

Starring i dette DHL-epos:🎥

Casper, Philip, Thomas, Glenn, Alfred!, Martin, Michael, Stefan, Abdulasis, Christian, Rebekka, Morten, Frank, Peter, Mads, Sandra, Jesper, Bent, Rikke, Søren, Sofie, Ann, Annette, Hanne, Tina, Morten, Jeanne og Emilie

Adresse

Odense
5000

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når HJHansen Recycling Group offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til HJHansen Recycling Group:

Genveje

Del

Entreprenører i nærheden