01/06/2026
I fredags blev vi kaldt ud til en ejendom i Svendborg, hvor strømmen var gået i en bygning med både kontorer og lejligheder.
Kunden oplyste, at der i forbindelse med nogle jordbundsundersøgelser var blevet kørt rør ned i jorden på den ene side af bygningen, Men ifølge de offentlige ledningsoplysninger skulle stikledningen dog være placeret på den modsatte side.
Ved ankomst begyndte vi derfor med at undersøge, om der blot var tale om udkoblede sikringer i netstationen, eller om der var opstået en egentlig kabelfejl på stikledningen.
Målingerne viste, at der var overgang mellem lederne i kablet, hvilket tydede på en beskadigelse af stikledningen. Da årsagen var klarlagt, blev der hurtigt tilkaldt ekstra montører til opgaven.
Herefter begyndte arbejdet med at lokalisere skadestedet, grave kablet frit og reparere stikledningen.
Efter flere timers arbejde kunne vi kl. 21.00 fredag aften meddele kunden, at reparationen var gennemført, og at forsyningen igen var etableret til hele bygningen. 💪⚡
En stor tak til vores montører for den ekstra indsats og fleksibilitet, der gjorde det muligt at få strømmen tilbage samme dag. Tak også til de kunder, som havde forståelse for, at nogle opgaver måtte udskydes, mens vi håndterede den akutte fejl.
__
Opgaven er samtidig en god påmindelse om, at offentlige ledningsoplysninger ikke altid viser den præcise placering af kabler og stikledninger. Skal du i gang med arbejde, hvor der graves, bores eller foretages undersøgelser i jorden, kan det være en god idé at få lokaliseret kabler og ledninger på forhånd.
Det kan spare både tid, penge og unødige driftsforstyrrelser.
Har du brug for hjælp til kabel- og ledningssøgning eller andre el-tekniske opgaver, står vi klar til at hjælpe.