01/09/2026
Billedet er fra dagens byggepladsbesøg hos en lokal kartoffelavler – altså ude i den del af virkeligheden, hvor kartoflerne ikke kommer fra supermarkedets grøntafdeling. 🥔🏗️
I går kørte en bus fra Sønderjylland mod København fyldt med erhvervsdrivende, der på den ene eller anden måde lever af og sammen med landbruget – maskinfolk, håndværkere, byggefolk, rådgivere og virksomheder, der hver dag bidrager til, at dansk landbrug kan fungere. STOR TAK TIL ALLE DEM !
Pludselig har kommunalpolitikere over hele landet opdaget, at politiske beslutninger faktisk kan have konsekvenser ude i den virkelige verden. Nu står de nærmest i kø på de sociale medier for at skælde deres egne partifæller på Christiansborg ud og fortælle, hvor urimeligt det hele er.
Man kunne selvfølgelig fristes til at spørge, hvor alle disse bekymrede lokalpolitikere har været, mens udviklingen bevægede sig i denne retning. For konsekvenserne for landbruget og de mange virksomheder omkring det kommer næppe som et lyn fra en klar himmel.
Hos TEKA arbejder vi med byggeri og rådgivning, og vi er – ligesom mange af dem, der sad i bussen i går – afhængige af et landbrug, der har mulighed for at investere, udvikle og drive virksomhed.
Når man politisk spænder ben for landbruget, rammer man derfor ikke kun landmanden. Man rammer også håndværkeren, maskinhandleren, entreprenøren, rådgiveren og en lang række arbejdspladser i de områder, hvor man åbenbart stadig har den gammeldags idé, at virksomheder skal producere noget for at tjene penge.
For mig er det efterhånden svært at se dette som en diskussion, der alene handler om kvælstof. Når man igen og igen ønsker flere begrænsninger og regler, som efter min opfattelse bevæger sig længere væk fra faglighed, fakta og almindelig sund fornuft, begynder det mere at ligne et forsøg på at kvæle dansk landbrug end at regulere det.
Kunne vi ikke få differentierede fødevarepriser?
Så kunne vi, der bor ude på landet og gerne vil bevare dansk landbrug og arbejdspladserne omkring det, købe vores fødevarer til almindelig pris. De steder, hvor vælgerne er mest begejstrede for stadig flere begrænsninger af dansk fødevareproduktion, kunne så få fornøjelsen af at betale den fulde pris for konsekvenserne.
Det ville da i det mindste være konsekvent. 😉