01/07/2026
20 år med OL Gulve!
I starten af juni havde vi fornøjelsen af at fejre OL Gulves 20-års jubilæum.
Det blev markeret med en hyggelig havefest sammen med kollegaer, deres familier og flere tidligere kollegaer, som gennem årene har været en del af virksomhedens historie.
Når man tænker tilbage på de sidste 20 år, er det naturligvis projekterne og udviklingen, man husker. Men det er i lige så høj grad menneskene, samarbejdet og de relationer, der er blevet bygget op undervejs.
Fra de første projekter i 2006 til de mange spændende opgaver, vi arbejder på i dag, har én ting været afgørende. Dygtige medarbejdere, gode kunder og stærke samarbejdspartnere.
Derfor vil vi gerne sige tak til alle de mennesker og virksomheder, som gennem årene har været en del af rejsen og har bidraget til at gøre OL Gulve til den virksomhed, vi er i dag.
Det er relationer, faglighed og godt samarbejde, der har gjort det muligt at udvikle virksomheden gennem de første 20 år, og som fortsat skal danne grundlaget for de næste.
Tak for de første 20 år.