04/06/2026
Sommerpragt i Gadevang ☀️
Vi har netop modtaget disse smukke sommerbilleder fra vores søde kunde Lene i Gadevang, som ønskede at dele haven i fuldt flor og den stemning, der nu har fået lov til at vokse frem omkring svømmesøen.
Det er den samme have, som Junckerhaven vandt verdensmesterskabet for svømmesøer med i efteråret – og det forstår man godt, når man ser, hvor helstøbt anlægget fremstår i dag.
Svømmesøen er opbygget med et cirkulært bassin med træsider fra Timberra i selve svømmeområdet og med integreret biologisk filterzone omkring bassinet. Hele anlægget er opbygget med fokus på naturligt klart vand, rolige linjer og en harmonisk sammenhæng mellem vand, beplantning og opholdsrum.
Måske kan man også ane den lille lavvandszone, som er tænkt til børn og børnebørn, så haven kan bruges af hele familien gennem sommeren.
Noget af det særlige ved denne have er, at den ikke er skabt på én sæson.
Lene har gennem mange år opbygget haven med stor kærlighed til planter, former og stemninger, og svømmesøen er i dag blevet en naturlig og integreret del af det samlede haveanlæg.
Det er i sandhed et anlæg, vi er meget stolte af 🌿💧
📸 Fotos: Lene Gadevang