26/10/2026
Modus El er kåret som Børsen Gazelle 2026!
Det er tredje år i træk, og vi må indrømme, at det føles ret fantastisk.
Selvom vi har prøvet det før, er det bestemt ikke noget, vi tager for givet. Tværtimod er vi faktisk lidt ekstra stolte i år.
Der er sket meget hos Modus El de seneste år. Vi er vokset, har fået flere opgaver og haft godt med fart på. Men midt i det hele har vi holdt fast i det, vi tror på: Godt håndværk, ordentlighed og mennesker, der gider gøre sig umage.
Heldigvis har vi et hold, der kan meget mere end at trække kabler. Vi løfter i flok, hjælper hinanden og sørger for, at tingene fungerer – også når kalenderen er fyldt, og der er fuld spænding på hverdagen. ⚡
En stor tak skal også lyde til vores kunder og samarbejdspartnere. Tak for tilliden, de spændende opgaver og de gode relationer, der gør det hele lidt sjovere.
Vi er selvfølgelig glade for væksten og anerkendelsen. Men allermest stolte er vi af de mennesker, der har været med til at skabe den.
Kæmpe TAK til hele holdet og til alle jer, der bakker op om Modus El! 🙌
Tre Gazeller på tre år.
Det er da meget godt gået af en flok elektrikere fra Horsens – hvis vi selv skal sige det. 😉