Lonico A/S holder til i Hårby på Fyn. Firmaet blev startet i april 2011, men vi har erfaring siden 1999. Firmaet er ejet af Morten Nielsen, Stefan Lorentzen og Kim Lorentzen. Derudover består firmaet af 32 dygtige og engagerede medarbejdere, der alle er faguddannede. Vi har et tæt samarbejde med andre firmaer inden for andre håndværksfag. Firmaet har endvidere en moderne maskinpark, som blandt andet består af gravemaskiner i forskellige størrelser, Rendegraver, Maskine til Styret underboring, Lastbil m. kran og kærre samt meget andet entreprenørmateriel. Vi er autoriseret kloakmester, og derfor udgør kloakarbejde en væsentlig del af vores arbejdsopgaver. I forbindelse med kloakarbejdet er vi også certificeret i at montere rottespærre. To af vores andre store arbejdsområder er etablering, fornyelse og reparation af vandledninger og fjernvarme. Vi arbejder for vandværkerne og i den forbindelse har vi en stor del af vores folk været på hygiejnekursus. For at lette arbejdet med fjernvarmen, så har vi også vores egen fjernvarmesmed. Mange af vores kunder er trofaste kunder, som kender os godt, og som ved, at vi altid laver et godt og grundigt stykke arbejde. Det er i det hele taget vigtigt for os, at vi selv kan stå inde for det arbejde, som vi leverer hos kunderne. Vi retter naturligvis eventuelle fejl og mangler uden beregning. Samlet set lægger vi vægt på kvalitet, troværdighed og en god dialog. Når vi modtager en ny opgave, tager vi ud for at kigge på den og evt. give en uforpligtende pris på opgaven. Det gør vi naturligvis uden beregning, og hvis vi bliver enige om et samarbejde, sikrer vi, at de bedst egnede medarbejdere bliver sat på opgaven. Kontakt Lonico A/S på telefon 62 61 81 61 eller 21 28 54 39. Du er også velkommen til at sende en mail til [email protected] for at aftale et møde.