Trælyst Snedker & Tømrer

Trælyst Snedker & Tømrer Snedker og tømrer arbejde udføres. Selvstændig bygningssnedker fungerende lokalt i Veddinge bakker, Odsherred, Sjælland og Øerne.

05/09/2026

Go’ weekend derude - håber den sidste snas af sommer nydes☀️

Vil gerne præsentere nogle af det sidste års tids projekter - det første som selvstændig - fordi jeg kigger efter nye projekter og kunder til at drive hjulene videre i mit lille virke, store som små!

Hvis du/I går med byggedrømme, ønsker om renovering af noget ældre - kontakt mig endelig på:

[email protected]

Jeg går op i at holde ord & aftaler, finde de bedste løsninger og udføre langtidsholdbare løsninger, indenfor givne rammer m/sunde materialer.

vh Benjamin, bygningssnedker

Trælyst Snedker & tømrer

28/08/2026

Trælyst Snedker & tømrer på besøg hos Kresten, NKskovservice i Sunds, Jylland.

Her demonstreres det hvordan en søjle i massiv douglas gran drejes - et custom set up på Krestens savværk, hvor han udfører alt fra kvalitets terrassebrædder til beklædning i danskskovet træ - som f.eks Douglas gran!

Ret imponerende…

Har selv fået et parti cedertræsbrædder hjem til beklædning af nogle gavle - utrolig vejr-resistent, holdbart og dufter helt fantastisk!

11/08/2026

Vil fremover prøve og dele mere af udviklingen af min forretning - vejen fremad, tanker, visioner og ikke mindst samarbejder med for mig, talentfulde mennesker jeg kender, som jeg ved kan tilbyde kvalitet, viden og erfaring til nye fede, special løsninger til kunder der går op i kvalitet og godt håndværk - noget fra hånden!

Et skjul, indhegning, holder til affaldscontainere diverse - mange spande, mange navne!Havde fået frie tøjler til udform...
29/07/2026

Et skjul, indhegning, holder til affaldscontainere diverse - mange spande, mange navne!
Havde fået frie tøjler til udformningen - første gang sådan ét er blevet bygget i virket!

Bygget af restbrædder fra årets 2. terrassebyg i douglas gran og samme kunde, som modtog seneste terrassebyg på toppen af bakkelandet i Ordrup. Bærende konstruktion også i Douglas gran, dog malet m/sort træbeskyttelse, så der var en tråd til det sortmalede sommerhus.

Kunden bad om en indhegning til affaldscontainerne - pga det kuperede terræn, en skråning hvor bygget skulle opføres, valgte jeg at tilføje en platform, containerne kunne stå plant på, fremfor de ville vælte skævt ind i hinanden, stå hulter til bulter, som man sir’…
Rammen, platformen er fæstet med jordskruer - alt træ brugt er genanvendt træ, som ellers skulle have været kasseret.

Hvis du godt ku’ bruge sådan en løsning, har lignende behov ved dit hjem el. sommerhus, så tag endelig fat i Trælyst Snedker & tømrer v. Benjamin Bygningssnedker

[email protected]

29/06/2026

En halvtagsløsning m/skjult taghældning, svævende facadestykke og termotagplader lagt på en sortmalet Douglas gran spærkonstruktion - mangler lige at få en murkrone i forpatin. Zink slutmonteret, på overkant af de svævende facade, men så er jobbet også afleveret, så kunden kan holde velfortjent sommerferie i ro & mag ☀️ Tak for opgaven🔨🪚

Så blev endnu et terrassebyg afleveret, et addendum, gjort tilhørende til et fint flergenerations sommerhus på toppen af...
10/06/2026

Så blev endnu et terrassebyg afleveret, et addendum, gjort tilhørende til et fint flergenerations sommerhus på toppen af bakkelandet, Vejrhøjbuen☀️
- udført i ubehandlet nordisk Douglas gran, både strøer og brædder, en god terrasse-træsort! Douglas gran er en invasiv træsort i DK. Så skønt vi kan bygge med den og man kan få den i forskellige grader af kvalitet, ift knaster, splint osv!

To større ændringer blev udført undervejs, mest fordi mulighederne -og medviljen var der, tak🙂

Først - efter nedriv af den gl. terrasse, fandt jeg at den gl. opklodsning på beton elefantfødder, kunne genbruges. Så vi alligevel kunne hæve terrassen, som familien oprindeligt ønskede. Det var fedt!

På elefantfødderne blev der lagt et krydsforbandt strølag. Konstruktionen er forankret m/jordskruer.

- Fordi terrassen blev hævet, på et nedad skrånende terræn, steg højden selvfølgelig på det yderste hjørne til lige over 0,5m.
Pga det, så en af familiens bygherrer gerne, at jeg tilføjede trin og trappe hvor muligt og nødvendigt!
Så budgettet blev løsnet lidt op, med fokus på, at de meget små, yngste generationer ikke skulle udsættes for spontan base jumping!
Udfordrende byg, når det ikke er tænkt ind i rammerne, planlagt fra starten, men kunne heldigvis købe en restmængde strøer fra en tidligere kunde.

Det hele lykkedes, tog længere tid end beregnet, oprindeligt, men kunden, familien er glade - det gør det hele værd + at de nu har et større uderum -kan sidde på trappen, nyde en kop øl/kaffe i solen, i mens børnene fælder træer, luer ukrudt, hænger vasketøj op og slår græsset…det kan noget👍😊☀️

Hej, mit navn er Benjamin, selvstændig bygningssnedker, stifter/ejer af Trælyst Snedker & tømrer, som er lokal professio...
17/05/2026

Hej, mit navn er Benjamin, selvstændig bygningssnedker, stifter/ejer af Trælyst Snedker & tømrer, som er lokal professionel bygningssnedker i Odsherred, Veddinge bakker - men også resten af Sjælland, hvor landevejen ellers bringer gode opgaver, samarbejder med sig.

Jeg startede Trælyst Snedker & tømrer i april ´25 og har været heldig at lande et lille godt netværk af gode kunder og opgaver, lige siden. Håndens virke og de resultater man kan skabe i træ med simple redskaber, som giver glæde, dækker behov hos kunder - gør mig ganske enkelt glad i hatten.

Jeg er god til at finde de gode løsninger, ud fra de ønsker og rammer, kunden kommer med - dertil agere transparent med min tilgang til materialer, priser og muligheder.

Af princip bygger jeg ikke i trykimprægneret træ - der findes andre egnede danske/nordiske træsorter, som passer fint til diverse udendørs opgaver. Det handler om signatur og de aftryk vi sætter, som mennesker og jeg vil gerne afsætte de sundeste.

Så hvis du/I ønsker at tage mig med på jeres ind- el. udvendige byggedrøm, ønske om en løsning der skal findes på et behov, I ønsker dækket, udbedret, repareret, renoveret - tøv ikke med sende mig et skriv på mail:

[email protected]

Beskriv kort hvad dit projekt omhandler - så tager vi en snak :)
Ser frem til at høre fra dig

Bedste hilsner

Benjamin, bygningssnedker

17/05/2026

Bedre sent end aldrig, noget fra hånden - terrasse & stibro byg i det tidlige forår. Gik og ventede på vinterfrosten i jorden forsvandt, så Graver-Ole kunne trimme af.

Nytårsdag blev jeg færdig med første del af det her projekt - et repo foran kundens hoveddør og stibro stødende op til flisedæk, foran carport.

Herefter skulle der bygges stibro videre på den anden side af flisedækket, som matchede den første og føre op til en ny terrasse, som videre skulle støde op til en ældre terrasse.
Håbede på jeg kunne trække en flot linie fra det ene til det andet hus, men som bekendt, kan man ikke altid regne med f.eks drivhus er placeret vinkelret på huset. Så måtte vinkle den lidt af, for at tingene kunne spille sammen.

Dertil integrere den stigning i terrænnet, fra flisedæk til nye terrasse i niveau med den gamle - tricky, men det gik!

Stibroen er udført i et restparti mukulungo fra sidste sommers store terrasse-projekt og den nye terrasse er udført i dansk douglas gran - økonomisk ville udgifter stikke af ift budget, hvis ny terrasse også skulle være i mukulungo.
Derfor de to forskellige træsorter.

Kunden er kørestolbruger og bedste ven er naboen. Før, skulle kunden hjælpes uden om beplantning, skubbes ign en vanskelig havesti - nu er der nem passage til den ugentlige fredagsbar og nem passage hjem, når hyggen og solen takker af for dagen☀️
Dog har de to venner/naboer joket med at få sat en vejbom op i skellet, så man skal bede om tilladelse til passage!

Hvis du har lignende projekt, tøv ikke med at kontakte mig:

[email protected]

vh Benjamin, bygningssnedker
Trælyst Snedker & tømrer

01/05/2026

Så blev de to gamle, men ny renoverede trapper fra midten af 1800-tallet på Amager afleveret - to trin/grunde på halvsvingstrappen blev udskiftet med nye og ny understøttelse udført, pga tidl. håndværkeres lidt lempelige helt sikkert gode intention om at føre el og vandledninger ign væg, ved at fjerne noget af trappens nederste lille vange. Men det løste sig!
Kunden/familien er glad - og så er snedkeren glad 🙂

Begge trapper skal fuldmales og have en flot løber på - præmis for renoveringen - hvis de en dag blev træt af løberen, skulle trapperne være pænt udført!

En super fed opgave, men også enormt tidskrævende indsats - meget tilpasning i hånden pga skader diverse.

Adresse

Fårevejle
4540

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Trælyst Snedker & Tømrer sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Trælyst Snedker & Tømrer:

Genveje

Del

Type