21/11/2025
Det er snart 4 år siden vi i Stenbroens købte vores første el bil.
Markedet for elbiler har været et svært marked at boltre sig i, for en håndværkervirksomhed med behov for ladbiler der både kan bære og trække mange kilo.
Først nu begynder der at være 3500 kg biler, der delvist kan matche vores behov.
Siden 2022 har vi indkøbt forskellige modeller af elbiler - både nye og brugte, for at finde egnede modeller.
Det er ikke en gratis omgang at skifte vognpark, og øvelsen aftvinger også hårde valg, og nye måder at tilgå hverdagen på.
Vi er derfor rigtig stolte over det faktum at vi ved indgangen til 2026, vil vi have en større andel af elbiler end af diesel og benzin biler, og vi er ikke færdige.
Med nye modeller på markedet der bedre kan imødekomme vores ønsker på særligt den anlægstekniske del af vognparken, fortsætter vi transitionen mod en fossilfri bilpark.
( Og så begræder vi det endegyldige farvel, der hver dag kommer nærmere, hvor vi må sige farvel til verdens bedste anlægsgartner bybil. Vores tre Toyota Dyna modeller bliver helt sikkert de sværeste at vinke farvel til.)