01/11/2026
Jeg har ikke nået meget den her uge 🫠 Den mindste har været hjemme mere end planlagt, og søvn… ja, det ord er næsten uden betydning for mig lige nu.
Jeg sidder lige og nyder tilværelsen fordi jeg henover weekenden har fået færdiggjort en opgave, som jeg glæder mig til at sende afsted 👏
Jeg har arbejdet med at omsætte en drøm om læ, ro og små oplevelser i haven til et konkret forslag til indretning og beplantning.
Jeg har leget med jordvolde, små stier, forskellige rum i haven og selvfølgelig masser af planter, der ikke kun skal være smukke at kigge på, men også give plads til et mylder af liv.
Jeg har elsket at dykke ned i den her opgave! Hvor der både skal tænkes praktisk, kreativt og med naturen i baghovedet 💚
Og ellers prøver jeg at huske mig selv på at jeg nok skal nå det hele. På et tidspunkt.
Indtil da: Vi tager den, som den kommer 🫠
Jeg håber, I har haft en skøn weekend 💚