22/10/2026
Fra skitse til digitalt tegningsgrundlag.
Skitsen er dér, hvor idéerne tager form: hvordan rummene hænger sammen, hvor lyset falder ind, og hvordan huset møder grunden. Det går hurtigt, og en idé kan kasseres og tegnes om på få minutter.
Når retningen er på plads, bygger jeg projektet op digitalt i Revit. Her bliver huset en samlet 3D-model, hvor plantegninger, snit og facader hænger sammen. Flytter jeg en væg, følger alle tegninger med.
Resultatet er et præcist tegningsgrundlag, som myndigheder, ingeniører og håndværkere kan arbejde ud fra.