28/10/2026
Når et gearskifte går som smurt 🔧⚙️
Nogle opgaver byder på udfordringer, der skal løses undervejs. Og så er der dem, hvor det hele bare spiller.
Det sidste var tilfældet, da Nicolai Knudsen og Martin Toft var ude for at skifte et gear i en Vestas V47 ved Holstebro.
Gearet var slidt og derfor skulle det skiftes ud med et renoveret gear fra SA Energy.
Arbejdet blev forberedt mandag, kranen kom tirsdag, og allerede onsdag eftermiddag var møllen i drift igen.
En del af forklaringen på det gode forløb? Erfaring. Når man kender møllerne og har prøvet opgaven før, ved man, hvad der skal til. Og med dygtige samarbejdspartnere på både kranarbejdet (Tage Kristensen A/S) og leverancen af gear, så kan et gearskifte altså gå slag i slag.
Denne V47 havde desuden to generatorer, hvilket gav et ekstra løft i arbejdet, da den mindre generator skulle afmonteres fra gearet og monteres igen bagefter.
Men selv med den ekstra opgave gik det hele uden problemer. Intet sad fast, intet drillede, og gearet kom godt på plads.
Det er måske ikke den mest dramatiske opgave at fortælle om. Men nogle gange er det faktisk historien værd, når erfaring, forberedelse og godt samarbejde også resulterer i, at arbejdet går som smurt 😉
Godt arbejdet, Nicolai og Martin 💚