23/10/2026
“Det var sjovt at prøve alt muligt forskelligt samme dag”
Sådan lød en af de mange positive kommentarer vi fik omkring onsdagens workshop fra Dejbjerglund Efterskoles erhvervslinje, som var mødt op til workshop hos os.
Workshoppen havde fokus på bygningsstruktøruddannelsen.
Det er anden gang vi holder workshop i det her format, hvor eleverne kommer rundt på forskellige arbejdsstationer. Bygningsstruktøruddannelsen er udfordret af lav kendskabsgrad og det er ærgerligt fordi der er mangel på struktører.
Som udgangspunkt kan man gå direkte til GF2 hvis man har en underskrevet uddannelsesaftale og Lars fra Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier kunne love at man havde læreplads inden for 2 - 3 uger, hvis man ønsker at blive bygningsstruktør.
I Herning har man netop bygget ny hal, så omgivelserne fejler ikke noget. Uddannelsen er også adgangsgivende hvis man senere ønsker en videre uddannelse til bygningskonstruktør og ønsker at arbejde fx. som byggeleder.
Eleverne havde fornøjelsen af vores to erfarne bygningsstruktører, Vagn og Michael, som lærte eleverne at klippe, bukke, binde osv.
“Wow hvor er den vild” blev der sagt flere gange om bindepistolen.
Generelt en rigtig god formiddag og skønt besøg fra Dejbjerglund med nogle friske, høflige og arbejdsomme unge mennesker.
Tak for nogle gode timer.
Er du blevet nysgerrig på bygningsstruktøruddannelsen og en læreplads, så tag fat i Karsten 📞 21 42 16 00