28/08/2026
JOB OPSLAG: TØMRER SØGES 🔨
Vil du være med til at bygge både erhverv og nybyg i Sønderjylland og samtidig have frihed, ansvar og ordentlige forhold? Så er du måske vores nye kollega!
Hos Alterna huse og Alterna Erhverv leder vi efter dygtige tømrere, der sætter pris på godt håndværk, faste rammer og kolleger, man kan regne med. Her bliver du en del af en dansk familievirksomhed, hvor beslutningerne er korte, og hvor din indsats bliver set og værdsat.
Lidt om fordelene:
🎯 Fast arbejde i en sund og stabil virksomhed
🎯 Et selvstændigt job med ansvar og indflydelse
🎯 Et stærkt team med erfarne kolleger – mange har været hos os i over 10 år
🎯 Ordentligt værktøj og udstyr
🎯 Varierende opgaver inden for både erhvervsbyggeri og nybyg
🎯 Sociale fordele, hvor vi flere gange om året samles uden for byggepladsen – f.eks. kanoture, padel, firmature til leverandører og andre fælles oplevelser.
Vi går op i kvalitet, samarbejde og en hverdag, hvor der er styr på tingene – både på byggepladsen og bag kulisserne. Samtidig prioriterer vi fællesskabet og det gode sammenhold, fordi vi tror på, at det giver bedre arbejdsdage og bedre resultater.
Lyder det som noget for dig?
Giv vores projektchef Jesper Bigum et kald på: +45 93 63 72 64