30/10/2026
I dag har vi været forbi en kunde, hvor vi har stået for renovering af både nyt køkken og badeværelse.
Vi blev mødt med nogle virkelig anerkendende ord og en flot gave som tak for vores arbejde. Og ikke nok med det – hele holdet af håndværkere er blevet inviteret til en hyggelig eftermiddag/aften.
Det gør mig oprigtigt glad og stolt, at vores kunder sætter så stor pris på det arbejde, vi udfører. Det er en fantastisk følelse at se, at vi har fået sammensat det helt rigtige hold af håndværkere, hvor kvaliteten og servicen går hånd i hånd hele vejen rundt.
Det er præcis sådan nogle oplevelser, der minder mig om, hvorfor jeg driver virksomhed.
Fra på mandag tager vi endnu et vigtigt skridt for at gøre vores service endnu bedre.
Jeg har gennem længere tid ikke selv følt, at jeg har kunnet leve op til mine egne og virksomhedens værdier. Simpelthen fordi der er blevet for travlt, og for mange opgaver har ligget på mine skuldre.
Derfor har vi nu ansat en ny medarbejder, som fremover skal stå for den daglige drift, koordinering og håndtering af kundehenvendelser.
Det betyder, at vi får skabt bedre struktur, mere nærvær og ikke mindst tid til at give vores kunder den fantastiske service, som vi ønsker at være kendt for.
Vi vil ikke bare udføre godt håndværk. Vi vil også give vores kunder en oplevelse, de har lyst til at anbefale videre.
Tak til alle vores kunder for tilliden og til vores dygtige medarbejdere for at gøre det hele muligt. Thomas Brag som har stået i spidsen for denne opgave og udførslen af den. Og vores dygtige samarbejd’s partnere.