21/10/2026
J-HOUSE – Det runde hus
For en ambitiøs bygherre, har vi tegnet dette hus i strå, på en fantastisk naturgrund i Nordjylland.
Husets runde form giver læ for vinden, det store tagudhæng giver skygge for solen og hele den øverste del af taget udføres som et glasbånd, der trækker himmelen og lyset ned.
Konstruktivt udføres huset i træ og beklædes ligeledes ude og inde med massivt træ.
Den runde form danner et beskyttet gårdrum, hvor man bevæger sig under udhænget, og skaber samtidig kontakt på tværs mellem alle boligens rum.
De forskellige smukke kig på grunden tilgodeses desuden af de buede facader, der lukker naturen ind. I gavlene trækkes stråtaget med ned over facaderne, for at lave en rolig og enkel afslutning på de to ender, der danner indgangen til gårdrummet og huset.
Vi arbejder lige nu på et Myndighedsprojekt, og forventer at gå i jorden til foråret.
Projektet udarbejdes i godt samarbejde med flåk